Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

søndag den 29. april 2012

3 år

Min lillemand blev 3 år i fredags og blev fejret som man nu skal, når man bliver en stor dreng.

BH var på besøg og der var stor glæde, da disse kom på bordet (gulvet, for der sad de....)

Tak til Groovymama for tippet.

onsdag den 18. april 2012

U-udnyttet mor-tid

Er kommet hjem til et tomt hus!!!
Ungerne er hos deres far.

Jeg prøver virkelig at glæde mig til mine "fridage", fordi jeg er så meget på når jeg har ungerne, at jeg også har brug for mor-tid.
Og har også gået og glædet mig til idag - men for hulan en flad fornemmelse at komme hjem til et tomt hus.
Jeg savner ungerne!!!
Har virkelig svært ved at nyde at være alene...i hvert tilfældet lige i dag.
Når de er her, drømmer jeg mig væk til alenetid og når de ikke er her, så vil jeg bare at de skal komme hjem.
Jeg vænner mig ALDRIG til ikke at se dem hver dag. ALDRIG.!!!!

Har masser af spændende projekter jeg kunne gå i gang med, men kan ikke rigtig finde lysten i dag.
Tror bare jeg skal prøve at give mig selv lov til også at være trist og ked af at være alene....selvom det faktisk også er lidt svært.
Jeg ved ikke hvorfor det er svært. Det er det bare.

Er ikke så god til de her øv dage.... Måske jeg bare skulle kravle under dynen og håbe det går væk...

I morgen skal jeg hente ungerne....det bliver dejligt.

fredag den 6. april 2012

Lang fredag.....

I dag var der påskefrokost hos mine forældre.
Ungerne fik SÅ MEGET påskeslik at der slet ikke var plads til rigtig mad.
Jeg havde, istedet for en blomst, kreeret hjemmelavet kys og hjemmelavet påskeæg.
Kys efter denne opskrift





Og påskeæg efter denne opskrift/inspiration!!





Her til aften har jeg lagt en tiramisu sammen, efter denne opskrift - det er første gang jeg begår en tiramisu og jeg er meget spændt på hvordan den bliver.
Vi skal til ferie-planlægningsmøde i morgen, og da ferien går til Italien, så var tiramisu oplagt at lave, når nu jeg står for desserten.



Jeg var nede og handle til tiramisuen i vores panik i går (forretning der altid har åbent, der af navnet), nu er det en superbest, så var sikker på, at jeg kunne få alle ingredienser. Meeen det kunne jeg ikke. Marsalaen, en italiensk hedvin, havde de ikke. Så jeg huskede noget om at man kunne bruge en sherry. Jeg ringede derfor til min far, da jeg tænkte at de måske have en sjat jeg kunne bruge, fremfor at købe en hel flaske, som jeg ikke ville ane hvad jeg skulle bruge til. Det overhører en yderst rar kunde, der forstår at jeg er på jagt efter marsala og hun tilbyder at jeg kan køre med hende hjem og få en sjat af den hun har derhjemme....hvad siger i så???? Venligheden og mad-entusiasme længe leve. Christina, som den flinke kunde hedder, er mad-elsker og derfor vidste hun bare hvor irriterende det er, ikke at have de rigtige ingredienser, og så vidste hun ovenikøbet, at man SKAL have marsala når man skal lave tiramisu.
Så TUSINDE TAK for venligheden.

I morgen kommer en rigtig skøn veninde til morgenmad, sammen med hendes 2 skønne unger. De har boller med, så jeg har lovet at lave lidt lækkert. Det bliver kanelsnegle og en gang græsk yoghurt med friske jordbær og måske et par blødkogte æg.... Det bliver ren hygge.
Nå ja og så skal Lillemanden klippes...han er blevet utrolig langhåret....jeg er ligeglad for jeg synes han er lækker uanset, men familien, mest morfar, er begndt at være efter ham og det irriterer mig....og jeg synes det er synd for Lillemanden, og morfar forstår ikke en flink hentydning.
Så nu har Lillemanden selv lavet aftale med mors skønne veninde, om at hun skal komme herhjem og klippe ham, sådan min skat!!!

torsdag den 5. april 2012

Hætte eller ej??

Ny kommentar!!

Jeg har tænkt og tænkt på dette indlæg, siden jeg postede det. (er spændt på om der overhovedet er nogen der læser med????)
Jeg vil gerne uddybe.
Jeg er ikke tilhænger af pels. Overhovedet ikke. Men jeg kan godt lide ideen om genbrug og om ikke at smide ud. Denne jakke er købt brugt, og ikke at det egentlig forsvarer brugen af pelsjakker. Men den er altså brugt, dvs. Dyret var dødt, og ikke fordi jeg vil have en pelsvest.
Faktisk må jeg sige at med disse tanker, er jeg virkelig i tvivl om jeg nogensinde kommer til at gå med den...nu får vi se!!!!


Denne pelsjakke har jeg længe haft liggende. Med de bedste intentioner om at den skulle blive til en fin vest.
I dag lykkedes det så for mig at komme lidt tættere.

Tror der skal nyt foer i - ikke at det ikke er holdbart det der er i, men jeg synes der skal lidt mere farve til.

Men så er det dilemmaet opstår:
Skal hætten af?

Det er måske det jeg mest er til, og så lave en grov rib krave i stedet. jeg synes simpelthen at den er for stor. Der er for meget pels.

Kunne godt bruge lidt hjælp til den beslutning.

(nogle forslag til hvad resterne skal bruges til?? )

mandag den 2. april 2012

Stribet...

Kjolen blev færdig.
I hvert tilfældet den ene af dem.
Den var ALT for stor, så det tog lidt længere tid at færdiggøre den, end beregnet. Og så blev den alligevel ikke helt som forventet.
Men den er fin... Kunne dog godt have været lidt længere, synes jeg og ærmerne er blev med elastik. En pludselig indskydelse. Måske fortryder jeg? Så må den pilles ud....

Og hvorfor har jeg siddet og syet de fine mærker i alt hvad jeg har lavet... Når jeg altså har nået det/husket det, når de er lige til at stryge på ? Det kom pludselig til mig for lidt tid siden og nu blev det prøvet. Er spændt på om det holder i vask, men mon ikke?

Kjoler

Jeg har ferie og i dag syr jeg kjoler til mig selv. Har tilmed sovet længe, så nu må vi se hvor meget jeg når ingen yndlingsbørnene skal hentes.
Imorgen og onsdag holder vi alle 3 fri, så der kommer ikke noget ud af symaskinen.
Jeg har klippet og overlocket stoffer for 14 dage siden. Så de er lige til at gå til.
Den stribede håber jeg at have færdig inden jeg henter the kids, den anden skal jeg lige have styr på detaljerne på først. Tror der skal lommer på, samt tittekanter. Begge er udfra onion 2036.