Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

søndag den 19. juni 2011

Fund!!!!

Var til udsalg i går hos stof og stil i Roskilde.
Jeg var en rigtig god udsalgskunde... Hvis man er butiksejer altså...
Købte nemlig meget lidt på tilbud, men en masse andet.

Købte bl.a dette fund, hvis du spørger mig.
En udstillingsmodel, som jeg måtte eje.
Til en hel 50'er!!!




(Mønsteret på kjolen, røg også i vognen!!!! - Modellen er lige hvad jeg har ledt efter LÆNGE!)

Udover det fandt jeg lækre stoffer, som skal forvandles til sengetøj til ungerne, samt puder til sofaen. Gennemsigtig voksdug til et spisebordsprojekt, jeg har i støbeskeen. Samt selvf. lidt stof til en kjole til mig selv, i modellen som ovenfor!

God dag!!!


fredag den 8. april 2011

kage-bager

Weekenden og tirsdag, står i kage-bagerens tegn:-)
I aften har jeg bagt nøddekonfekt-kage for min far. Mine forældre skal til påskefrokost i morgen og de skal have dessert med. Så min far vil prøve at snyde dem alle til at det er ham der har bagt den.... jeg tror dog ikke de køber den:-)
Dertil har han lavet hjemmelavet is og bær-kompot. Isen laver han selv den er god nok - opskriften på bærkompot har han fået af mig, så må vi se om han får lavet det.

Mandag skal jeg mødes med skønne, tidligere kolleger, og jeg skal have kage/dessert med.
Jeg har besluttet mig for at prøve at kaste mig ud i muffins ala The vintage hausfrau og Kagemor, udover en helt alm. gang blåbærmuffins - de slår aldrig fejl!
Har handlet ind til at lave hjemmelavet fondant og er meget spændt på det. Skal også lave frosting/icing. Ville ønske jeg kunne finde en opskrift på at lave mine egne sukkerblomster som men det har jeg altså ikke kunne finde. (Ydermere ville jeg ønske at jeg ikke boede så langt fra Julia, for så ville uden tøven melde mig til et af hendes kurser!!)

Søndag får jeg min niece på 5½ og min nevø på snart 2 på besøg, så mens de 2 små drenge sover til middag, skal pigerne og jeg lave muffins og pynt til dem:-)

Onsdag har en kollega fødselsdag og vi har besluttet at vi tager kage med på hinandens fødselsdage, fremfor at fødselaren skal stå med det hele selv, og så bliver man som fødselar også lidt ekstra forkælet.
Så jeg skal have fødselsdagskage med onsdag - er lidt vævende overfor hvad det præcist skal være, ved dog at det skal være chokolade...men hvilken slags på jeg fundere lidt over i weekenden.

God weekend.

lørdag den 2. april 2011

dejlig lørdag

Jeg har været megatræt i dag - var til bødekassefest i går med håndboldtøserne.
Dejlig mad, sjove konkurrencer og 2 timer i bar-bus - det var SKIDE sjovt! Vi landede i kbh, på et disk, som slet ikke var mig. Lige pludselig følte jeg mig MEGET gammel og havde den der tanke, "hvad f..... laver jeg her?" Så jeg smutter hjem, og efter en tur med DSB, er jeg hjemme kl. 4.30, for så at blive vækket af verdens dejligste unger allerede kl.7.30 - jeg fik dog lov lige at få en time søvn mere ml. 8-9 af faderen, inden han drog afsted på job.
Efter et par timer på sofaen, men læsning af et par bøger for ungerne og Sebastian Klein på tv'et, kommer jeg så endelig i omdrejninger.

Så resten af dagen er gået med en gåtur (ned og hente bil fra i går:-)) leg i haven, fremtagning af legeting til haven, lidt oprydning og rengøring, tøjvask og rent sengetøj. SKAL altså have købt et permanent tørrestativ til haven, så sengetøj mv. kan komme ud i det dejlige vejr...de der plastisk nogen, der vælter bare man kigger på dem, duer altså slet ikke, i haven.

I dag nød jeg virkelig at ungerne er blevet ældre og nemmere - jeg tror de legede alene i haven 20-30 min, mens jeg ryddede op og støvsugede, og holdte øje med dem fra vinduet. Og hold da ferie hvor de hygger og nyder hinanden. Virkelig dejligt at se - det går altså lige i moderhjertet at de er så glade for hinanden, som de er!!!
Desværre var kameraet løbet tør for batteri, ville ellers godt have foreviget denne eftermiddag.

Da både husets far og morfar var ude i dag, kom mormor med rester "fra de riges bord", så vi har virkelig smæsket i kinesisk incl. sushi og lækker frugt tilsat lidt is fra fryseren. MUMS.

Og så har jeg fået nyt bredbånd:-) En hurtigere linie og en boks hvori det hele er i en boks, internet, telefon og trådløst net. Vores trådløse har ikke virket i så lang tid at vi blot har vænnet os til at have en ledning i r.... af pc'en og ryggen til resten af huset, når man var på nettet. Lige nu nyder jeg at sidde og taste i sofaen og er glad for at selve installationen var idiot-sikret, så selv jeg kunne finde ud af det:-)

I morgen skal jeg og ida-pigen mødes i min/hendes mødregruppe og vi skal have boller med. Så skal lige have sat en dej over, inden jeg snarest rammer puden, for trætheden har virkelig fået sit tag i mig nu.

Forresten sagde lillemanden i dag, men jeg var ved at putte ham:

lillemanden: uglen spiser kød
mor: ja uglen spiser kød (og sov nu!!!)
lillemanden: uglen spiser kød
mor: ja det er rigtig, uglen spiser kød
lillemanden: uglen spiser kød
og så var det jeg kom i tanke om at i sebastian kleins fremvisning af uglen, får uglen en hel, lille kylling til mad.
mor: nej uglen spiser kylling, kan du huske vi så det tidligere.
lillemanden: kylling er ikke kød!!

Godnat - med håbet om at søndag må blive lige så skøn.

mandag den 7. marts 2011

Pippi og Isbjørn

Jeg havde fornøjelsen at sende et stk glad og stolt Pippi og en lidt mere betuttet isbjørn afsted i morges.
Jeg sad oppe til kl. 01 i aftes og syede - skulle have gjort det lørdag aften, men lillemanden ville det anderledes. Således pjevset og med feber, overlod han ikke meget tid for mor her, ved symaskinerne. Desværre...og så blev det altså sent i går.

Jeg selv er meget tilfreds med begge kostumer - dog voldte isbjørne-hovedet mig lidt vanskeligheder - og ved man det ikke, kunne han lige så godt være et får. Måske det kommer an på hvem man er? Der var da en ældre herre i Fakta der ikke var i tvivl om at han var isbjørn:-)
Men fin, det synes jeg altså dragten er.

Isbjørnen er lavet udfra en vejledning jeg fandt på stof2000 hjemmeside - dragten efter dyremønsteret (som jeg brugte til teletubbier sidste år), men synes altså hovedet var lidt mangelfuldt forklaret (eller også fatter jeg ikke en meter?), men taget tidspunktet i betragtning (midnat) er det da blevet ok.

Pippi er lavet udfra mønstre fra "børnetøj 0-3 år" af Hanne Meedom og Sofie Meedom. "Kjole-vesten" er en A-facon kjole, som jeg har ændret lidt ved og den grønne kjole, er en t-shirt jeg har lavet lidt lang. Begge blev også ændret lidt i str, da lillepigen altså er mere end en str. 3 år. Og der må jeg sige at jeg var heldig:-) For de passede lige i øjet. Under har hun sorte strømpebukser og så har jeg lavet "strømper" i grøn og lilla i rib, i forskellige længder. Jeg havde købt ind til at hægte dem sammen med kjolen (elastik med knaphuller i) - men det magtede jeg ikke kl 01 i nat, og tænkte også at så skulle hun altså prøve den!!!

Lillemanden var overhovedet ikke tilfreds i morges - så han fik debut i dragten, tudbrølende og det hjalp ikke at jeg tog ham med ind foran spejlet. Men det hjalp da der gik praktiske gris i det og vi skulle have sko på og afsted. Så glemte han det.
Og han ville da gerne have den på igen, da vi skulle hjem fra vuggestue - så helt så slemt kan han alligevel ikke synes den er.

Lillepigen derimod, løb begejsteret ind til spejlet i morges, da hun var kommet i tøjet. Og ville sågar have parykken på...hele vejen ned til inst., gennem vuggestuen, men så røg den også da hun kom ned i børnehaven. Hesten er hun også meget glad for.
(At vi så glemte fregner og Hr.Nilsson - det siger vi ikke til nogen!!)
Faktisk blev hun lidt sur over at skulle have det af, her til aften....

Jeg er alene på skansen i denne uge - manden er taget på herre-ski-tur (eller giver det mere mening hvis man siger ski-herre-tur??). Og da det ALTID er manden der afleverer, så er det altså noget af en omvæltning, både for ungerne der bl.a. skal frygtelig tidligt op - men også for mig!
Så nu vil jeg gå ud og smøre madpakker, ligge tøj frem, og hoppe i seng, da jeg jo ikke fik så mange timer i nat.
Og håbe på at det tager lidt kortere tid af komme afsted i morgen, at afleveringerne bliver bare en tand bedre end i morges, hvor jeg forlod 2 stor-tudende unger, og at jeg kommer knap så forsent i morgen, som jeg gjorde i dag.
Og så satser jeg helt på at vi er MESTRE i morgentjansen, sammen, når vi når fredag.....

Må jeg præsentere: Pippi og Isbjørn

torsdag den 3. marts 2011

I am back

Jeg er tilbage.....
Der er stadig masser at tage sig til på hjemmefronten - men nu kan jeg ikke holde mig væk længere.
Har fulgt med hos jer andre hele tiden og har da også været lidt kreativ selv, ind i mellem:-)
Lige nu er det fastelavnskostumerne jeg har kastet mig over - og selvom jeg har handlet ind til dem, for ca. 2 uger siden, så sidder jeg nu og kan være helt nervøs for om jeg når det...altså uden at sidde en hel nat.

Lillepigen skal være Pippi, jeg syer out-fit'et, Hr. Nielsson har vi, hesten fik vi købt i går, og parykken låner vi....Er spændt på hendes kjole, har ikke kunne finde et mønster på en kjole med krydset ryg, så har selv måtte lave et alm mønster på en a-facon kjole om - glæder mig til at se det færdige resultat.

Lillemanden skal være Isbjørn - dragten er næsten færdig - mangler kun at sy ærmer i, elastik v håndled og ankler, beslutte mig for om der skal lynlås i eller om det blot skal være velcro - og så mangler jeg lige hætten/isbjørne hovedet. Har fundet en gør-det-selv vejledning på stof2000 - men forstår den ikke helt....så det er meget spændende.

Lover at der snart kommer billeder...

God dag.