Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

torsdag den 1. april 2010

Påskeferie

Vi holder påskeferie.
Og i den anledning har vi haft kusinen på besøg. Det var meningen at lille-pigen skulle have været hos kusinen, men vi ændrede det i sidste øjeblik, da fætter har (eller havde) vrøvl med ørerne. Og nu havde tøserne jo glædet sig.

I går råhyggede vi med hjemmebagt pizza - med kødsovs og cocktailpølser til ungerne, og med parmaskinke, rucola, og parmesan til os voksne. MUMS min favorit, og tænkt at man selv kan lave den. Desværre er den ikke så god dagen efter, hvor kødsovsen er helt i vinkel:-)

I dag har vi været i Zoo. Vi fik presset 3 autostole ind på bagsædet, og så afsted.
Og vi var langt fra de eneste der havde fået den ide. Både unger og voksne hyggede sig, og så havde vi masser af hjemmebag, boller og pølsehorn, med. Eneste indkøb var 2 kopper kaffe, som tøserne blev helt salige over at varme hænder på, for det var lidt køligere end vi havde regnet med.
En hyggelig dag, hvor hverken blæst eller regn kunne tage betagelsen over at se alle dyrene. Ja var til tider i tvivl om lille-mandens øjne ville falde ud...
En super hyggelig dag, der sluttede af med at kusinen slet ikke vil hjem...det kom hun nu alligevel. Vi ses jo igen i morgen til påskefrokost!

Og så er der alle guldkornene fra kusinen....efter hver anden sætning sagde hun "det siiiiger miiin moar", og den ene af gangene måtte jeg give hende ret i at hendes mor også er klog. Og så kom det promte "neeej, det er min far!!!"
Og det blev ikke bedre da moren, min søster, kom for at hente kusinen, og jeg skulle fortælle hende om guldkornene. Efter at have fortalt det, siger min søster til kusinen,"hvor er du streng...er jeg ikke klog?", "nej, mor du er sød", sagde hun ligeså promte! Og hvad siger man så...??

(udover at glæde sig endnu mere til mine små taler...)