Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

søndag den 21. februar 2010

Spøgelsesby???

Synes lillepigen og jeg skulle ud og bruge lidt krudt inden lillepigens middagslur.
Så vi tog skitøjet på, fandt kælken frem og så gik vi mod legepladsen.
Det var det fineste snevejr - koldt men det var ok.
Lillepigen hyggede sig gevaldigt i kælken. Og vi var HELT alene...vi mødte INGEN på vores vej. Jeg tænker straks, om jeg har overhørt et eller andet varsel om at man ikke må færdes udendørs eller hvad årsagen helt præcis er at der ingen var udenfor.
Men da jeg havde fået skubbet alle de tåbelige tanker ud af hovedet, så hyggede vi os videre. Lillepigen ville ikke på kælkebakken, da hun så legepladsen, og sjovest var det alligevel da Mor her løb med kælken i hånden, så hun rigtig fik vind og sne i kinderne:-)
Vi tog en gyngetur og et par rutsjeture, inden kælken bad om at komme hjemad igen.

Efter en god frokost, ligger nu både lillepigen, lillemanden og storemanden og sover.

Har altså virkelig nydt at være hjemme med ungerne her i weekenden. Manden min har været på drengetur, så jeg har haft ungerne alene. Vi har RÅ-HYGGET. Og ovenpå en uge, hvor lillemanden har været syg og det mest har drejet sig om ham, så var det super også at have tid til lillepigen. Det har jeg savnet!

I eftermiddag skal vi til farfars fødselsdag...skønt med familiehygge!