Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

fredag den 12. februar 2010

Fastelavn

Så blev det fastelavn - og tid til at jeg fik mine hænder frie.

Jeg har syet hele 4 kostumer. Jeg har jo været så heldig og er stadig meget beæret, over at jeg har fået 2 bestillinger på fastelavnstøj.

Det er blevet til 2 stk bier - og jeg har desværre ikke selv billeder af de, hvis jeg selv skal sige det, flotte kostumer. Men mødrene har lovet at sende mig billeder, også så skal I nok få dem at se:-)

I går aftes blev jeg færdig med kostumer til mine egne. De skulle være teletubbies -
Lille-pigen skulle selvfølgelig være hendes yndlings, den lilla, tinky winky, som har en rød taske. Og lille-manden skulle være Gipsy (den grønne).

Beklager at billederne er lidt mørke!

Og lille-manden er jo startet i vuggestue, så vi afleverede 2 stk teletubbies i morges. Jeg er selv MEGET tilfreds med resultatet.

Indkøringen af lillemanden er gået rigtig godt. Og det selvom jeg har måtte holde ham hjemme en dag, da jeg måtte til lægen og få ham checket, da han hostede som en sindsyg. Og i går ringede de ham hjem med lidt feber. Men det gik hurtigt væk, så i dag er han heldigvis frisk, så han kan komme afsted igen.
Vi er oppe på at han sover 1 gang og så har han spist dernede. I næste uge vil jeg insistere på at vi sætter tiden lidt op, da han jo fra d.1.marts skal være der til kl.16.
For der starter det rigtige liv igen - mor her starter arbejde og det er virkelig med blandet følelser at jeg gør det. Glæder mig HELT vildt til at være andet end mor og jeg skal tilmed starte i nyt job, mere om det. Men ville jo også gerne være hjemme, både med mere tid til ungerne, men bestemt også med mere tid til mig selv. Synes denne barsel er gået ALT for hurtigt og jeg synes slet ikke jeg har nået alt, specielt at det kreative, jeg gerne ville.
Men i det store hele bliver det nu godt. Tror også at det bliver godt for vores parforhold - måske skal der lige tages et par kampe (!!??), men jeg tror det vil ændre alt til det bedre. Jeg må sige at jeg tror manden min, tager meget for givet, nu når jeg går hjemme. Og det ville han selvfølgelig ALDRIG indrømme....
Men nu får piben en anden lyd.......og hverdagen et helt andet pres...uha det bliver hårdt, tror jeg.

Mht. job, så har jeg fået nyt job i firmaet. I min gamle afdeling mente min chef ikke at det var muligt at være på nedsat tid (jeg er på 34,5 time) og derfor ville hun gerne at jeg skulle gå på fuld tid. Men det kan vi ikke få til at hænge samme herhjemme, da manden min er selvstændig med butik, og dermed er sent hjemme. Så det ER mig der henter og står for aftensmad, og så duer det ikke at have fri kl.16.30.
Så vi gik i krig med at lede efter nyt job i firmaet og lige som jeg synes det så allermest sort ud, så ringede en kollega til mig og nævnte at hun kendte til et job, som hun mente kunne være mig. Og det har jeg så fået! Så jeg er VIRKELIG GLAD!!
Jeg starter på 34,5 timer og så ser vi om det kan hænge sammen eller om jeg skal ned på 32....

Farfar, eller Oldefar som han jo hedder nu når der er kommet oldebørn, bliver 85 på søndag, så der skal vi holde fest og jeg skal bage lagkage! Jeg tror det bliver med jordbær/flødeskum og en hvid chokoladecreme, som fyld.

God fastelavn og god weekend til jer!