Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

torsdag den 21. januar 2010

FEEED følelse

Ligeså dårlig dagen har været, efter en dårlig nat, ligeså glad er jeg nu.
Dagen har nu egentlig været ok - jeg har bare været træt.
Men jeg har det super lige nu! Har været til træning (håndbold) og var skide god.
Og så er det bare at følelsen efter at have været aktiv, ikke kan købes for penge...jeg har brugt en masse kræfter, som jeg ved jeg får 1000 gange igen i morgen.
Og så var jeg god - fik jeg sagt det?
Kombinationen af de 2 ting, gør jo næsten at jeg kan gå på vandet...eller i det mindste at jeg glemmer nogle af de tunge ting jeg går og tumler med i øjeblikket. Og pludselig gjorde det slet ikke noget, at jeg fik "kastet" 2 ikke-sovende, meget trætte (overtrætte) og hylende unger i hovedet...for med mit overskud, fik jeg dem begge, næsten hurtigt, til at sove!
Nu vil jeg se min yndlingsserie, sex in the city, og så gå i seng ( i rent sengetøj, det bliver næsten ikke bedre) og glæde mig til gode venners besøg i morgen...jeg har allerede lavet desserten, til den 3 retters menu, jeg har tænkt mig at servere...det bliver SÅ SKØNT!
Sov godt

Dag på pumperne

I nat har lille-pigen kastet op....ØV ØV og atter ØV. Jeg kommer til, for evigt, at hade at gøre rent efter opkast. Og især midt om natten!
I forvejen er min søvn afbrudt af at lillemanden, ENDELIG, er kommet ind på eget værelse, men det kræver altså lidt tilvænning, dvs. han vågner en del gange i løbet af natten. Og i nat gik den helt til kl. 5-5.30 , før vi måtte tage ham ind til os.
Der havde vi jo så lille-pigen i forvejen...og så sover jeg nærmest ikke mere.
Så jeg er mere end træt!
Og så er jeg så heldig, ja jeg er jo selv skyld i det, at mine unger ikke sover samtidig. Dvs. de overlappede lige her over frokost, så jeg kunne få mig et bad....
Nu sover lillepigen, lillemanden er lige vågnet og skal have frokost.
Og når han så er træt igen og skal ud og sove, ja så vågner hun eller er lige vågnet.
Lidt irriterende at de ikke kan sove samtidig, men erfaringen viser desværre at lillepigen bliver ALT for svær at putte, hvis jeg trækker hendes lur til hans sene.
Så udover at jeg jo ikke selv får et pusterum, så får de jo heller ikke meget glæde af hinanden, sådan en dag som i dag. Men så må jeg huske at tænke på at det kommer big time igen, om et par år.