Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

mandag den 22. marts 2010

JUBIII!!!!

Vi vandt vores kamp i går og er nu rykket op i 2. division!!!!

Vi har 1 kamp tilbage og jeg synes faktisk det er sejt af os at vi har klaret det inden sidste kamp!!!

Så nu skal sidste uges træning og sidste kamp lige klares - og med sejr!
Og så skal der festes!!

God mandag! Yehaa!!

lørdag den 20. marts 2010

tanker tanker tanker

Her går det såsom så.
Har mange tanker der fylder pt.

Min farmor er blevet indlagt igen, og selv det "kun" er psykisk (hun tror hun er syg, men er det ikke), så er det altså svært at se min skønne stærke farmor blive gammel og at hun skal være indlagt.
Jeg savner hende og jeg kan ikke tage ind og besøge hende, for har ganske enkelt ikke tid i hverdagen med selvstændig mand og ungerne passer jo ikke sig selv, og er jo startet på job igen...har bare tænkt og tænkt og nu når jeg skriver så kommer tårerne. Ville SÅ gerne have været inde hos hende i dag, men var alene med ungerne og det er iflg. min far og faster ikke et sted for børn...ØV! Og for en gang skyld var der ingen der kunne tage dem et par timer! Irriterende! Og så får jeg dårlig samvittighed!
Prøver at lade være med at tænke for meget over at det jo er min farmor og farfar der er de næste der skal forlade os - men må sige at det at farmor er indlagt bringer tankerne om det frem. Og det kan jeg slet ikke holde ud - de er jo en KÆMPE del af mit liv og de allerbedste minder fra min barndom og jeg elsker stadig at komme hjem og besøge dem, og være deres lille trold og blive forkælet...ja ligeså meget som de elsker at jeg kommer, uanset om jeg har ungerne med eller ej.... Må altså ind og besøge både farmor og farfar i denne uge.

Vi er blevet kaldt til samtale i vuggestuen, omkring Ida. Andet ved jeg ikke. Dvs. motorikkonsulenten var og kigge på hende i fredags, hun er jo hypermobil, hvilket har gjort at hun har været sen til at kravle og gå. I øjeblikket er vi ved at få en talepædagog koblet på hende, da hun endnu ikke rigtig siger så meget. Hun bliver 3 til sommer. Men fik altså af vide i går at vi skal til møde med lederen, motorikkonsulenten, talepædagogen og en pædagog. Og pædagogen er ikke en fra Idas stue...ikke at der er noget galt med hende, tværtimod, men hvorfor er det ikke fra stuen? Hvorfor skal lederen med? Tankerne har kørt og kørt omkring hvad det møde er om, for det fik jeg ikke spurgt om. Men det gør jeg mandag! Jeg tænker det har noget at gøre med at de måske vil vente lidt med at rykke Ida over i børnehaven, men jeg kan ikke lade være med at tænke om der er andet galt. Og sådan er det, det kan jeg ikke lade være med. Jeg er meget bekymret for hende og for hvad der sker, hvis ikke hun snart får sprog...

Og så er jeg presset over at være startet arbejde. Ikke selve arbejdet, det er skønt og kollegerne er rigtig søde. Men det er en presset hverdag, lige pludselig. Er spændt på om jeg kan fortsætte på 34,5 time, eller om jeg skal gå ned på 32. Det lyder måske åndsvagt, men den ½ time om dagen, gør altså meget!
Så synes jeg ser ungerne for lidt, og at det hele går op i oprydning/madlavning/tøjvask....inden de skal i seng, og bagefter er jeg SÅ træt at jeg selv hopper i seng....og så fik vi heller ikke rigtig leget i dag....hm...må se om jeg bare skal ind i en rytme eller om jeg skal gå ned i tid???

I dag har jeg syet for at få tankerne lidt væk. Jeg har syet bukser til Ida. Hun skal til hendes første gymnastikopvisning i morgen - mor/barn gymnastik, som hun går til hver uge med mormor. Og her skal de have mørke bukser på. Så jeg synes hun skulle have nogle sorte tullebukser og de har så fået røde stjerner på knæene og matchende baglommer. Er meget spændt på at se hende i dem i morgen:-) Så kommer der billeder!
Og videokameraet er sat til opladning, vi har aldrig brugt det, men haft det fra før vi fik Ida....men tøsens første gymnastikopvisning skal da foreviges.

Og så har jeg også lige en håndbold kamp i morgen...."næsten" ikke af betydning. Hvis vi vinder, rykker vi op i 2.division....

tirsdag den 16. marts 2010

Træt

Jeg er simpelthen SÅ TRÆT.
Tror det er efterveer fra min arb. start - 1. marts - der gør at jeg går rundt og er mere end træt. Jeg har ikke fundet ud af endnu at jeg skal gå tidligt i seng, når nu vækkeuret ringer kl.6.15. Og ja det er tidligt for mig. Mine unger sover til 7-7.30 hvis de får lov. Og det har de fået lov til i hele min barsel, da farmand møder sent og vi derfor ikke skal være i vuggestuen før kl. 9.00.
Men nu er det slut for mor her med at snue, for jobbet kalder.
Så skal jeg bare lige huske at gå tidligt i seng og at jeg ikke skal lave for mange planer....søndag Nephew koncert, i går børnetøjsparty hos veninde og i aften står den på træning. Så i morgen glæder jeg mig til at kunne putte ungerne og måske ovenikøbet putte sammen med dem, for jeg er både i underskud på søvn og på tid med ungerne.
Om 1½ uge er der lidt ferie fra træningen, turneringen slutter næste søndag og vinder vi de 2 sidste kampe, rykker vi op til 2. division og turneringen er slut.
Glæder mig! Både til at spille de sidste kampe, at rykke op, at fejre oprykningen og til ferie:-)

God tirsdag!

mandag den 15. marts 2010

NEPHEW

Vi var til Nephew koncert i går. Julegaven til kæresten.
Ungerne blev passet og vi blev luftet. Og så til Nephew.
Det var alle pengene værd - det var virkelig fantastisk.
Det kan de sgu !!!!

torsdag den 11. marts 2010

military

Jeg måtte lige minde mig om at jeg faktisk gerne ville have været i militæret da jeg var teenager. Jeg var en typisk drengepige, hende der klatrede højest i træerne og den eneste pige der ikke fik buksevand af drengene. (Nåh nej min søster fik heller ikke, for så vidste drengene at de fik bank af mig..hehe)
I morges måtte jeg så lige reset'e min ligestillings holdning, da jeg tog mig selv i at tænke at det var sjældent at man så en kvinde i en bil på military plader, altså da jeg så en kvinde komme kørende i en bil på military plader.
Jeg troede faktisk ikke jeg havde det sådan - men man kan jo blive overrasket.
Jeg synes jo at det er sejt at vi har kvinder i militæret og jeg kan stadig tænke at det skulle jeg da have gjort!
Men sådan er der så meget og jeg kan jo ikke sidde og tænke over alle de ting jeg kunne eller skulle have gjort!
Men jeg kan glæde mig over hvor jeg er i dag - glæde mig over min familie og mine børn og så kan jeg gøre noget fremadrettet. Og det vil jeg!!

God dag!