Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

torsdag den 28. januar 2010

Tør jeg sige det højt???

Tøsen er afleveret, efter at have været hjemme hele ugen, med feber. Lillemanden er lagt ud at sove, efter en aften og nat med feber....og nu er der ro i hjemmet. Så jeg har lavet en spand kaffe, og nu skal der altså kreeres...jeg har som nævnt før, fået bestilling på 2 bi-kostumer til fastelavn. Og hvis jeg skal have en chance for også at nå at sy noget til mine egne unger, så skal jeg til at være færdig:-)
Så jeg smutter, inden der er noget der gør at jeg ikke få kreeret.
God torsdag.

P.s. Kom så Danmarks drenge...jeg satser på I spiller jer i semifinalen i aften:-)!!!

tirsdag den 26. januar 2010

Kender I det?

Min datter har nået alderen hvor hun skal med på toilettet og se hvad der foregår der...og allerhelst lige checke hvad der er i toilettet, inden HUN skyller ud! Gud nåde den der kommer til at skylle ud, før hende....!!!!
I dag er ingen undtagelse, hun er med mig ude at tisse. Jeg slår en prut. Og inden jeg når at sige noget som helst, kan jeg se at hun spænder alt i kroppen, og slår prut. Og så flækker vi begge af grin! Totalt sjovt!
Helt klart en af glæderne, eller hvad man nu kalder det, ved at ens små er ved at blive større!
God dag!!!

fredag den 22. januar 2010

Suppe med fut i

Minestrone med fut i (fra bogen krudtugler og kanelsnegle)

8 pers

2 pk bacon
½ lille hvidkålshoved
3 løg
2 porrer
6 stilke bladselleri
2 røde peberfrugter
1 grøn peberfrugter
1 stor courgette
4 gulerødder
6 fed hvidløg
1 dl frisk timian el. 2 spsk tørret
1 dl frisk basilikum el. 2 spsk tørret
1 dl frisk oregano el 2 spsk tørret
½ tsk cayenne
3 L grøntsagsbouillon
4 ds hakkede tomater
2 ds flåede tomater
Salt efter behov
Tilbehør:
nudler
bredbladet persille, frisk basilikum eller timian
langtidshævet flutes
Svits baconen i lidt olivenolie og tilsæt lidt efter lidt de grofthakkede grøntsager, krydderier, tomater og grøntsagsbouillon. Lad suppen simre ½-1 time og smag til med salt og peber. Spæd evt. op med lidt ekstra vand eller bouillon om nødvendigt. Pynt suppen med et drys grønt og server med langtidshævet flutes.
Bon appetit

Det er en rigtig stor portion, så med mindre I bliver mange til middag eller vil spise suppe i en uge, skal opskriften måske halveres. Vi havde til 2 dage (2 voksne), og så sendte vi en portion til mine forældre, svigerforældre og til min svigerinde og mand....og nu er det slut...Prøv jer frem!

Give a way hos "En fugl i hånden":-)



Denne skønne buksedragt kan du vinde i give a way hos En fugl i hånden, den er doneret af Olgas Oldebørn

torsdag den 21. januar 2010

FEEED følelse

Ligeså dårlig dagen har været, efter en dårlig nat, ligeså glad er jeg nu.
Dagen har nu egentlig været ok - jeg har bare været træt.
Men jeg har det super lige nu! Har været til træning (håndbold) og var skide god.
Og så er det bare at følelsen efter at have været aktiv, ikke kan købes for penge...jeg har brugt en masse kræfter, som jeg ved jeg får 1000 gange igen i morgen.
Og så var jeg god - fik jeg sagt det?
Kombinationen af de 2 ting, gør jo næsten at jeg kan gå på vandet...eller i det mindste at jeg glemmer nogle af de tunge ting jeg går og tumler med i øjeblikket. Og pludselig gjorde det slet ikke noget, at jeg fik "kastet" 2 ikke-sovende, meget trætte (overtrætte) og hylende unger i hovedet...for med mit overskud, fik jeg dem begge, næsten hurtigt, til at sove!
Nu vil jeg se min yndlingsserie, sex in the city, og så gå i seng ( i rent sengetøj, det bliver næsten ikke bedre) og glæde mig til gode venners besøg i morgen...jeg har allerede lavet desserten, til den 3 retters menu, jeg har tænkt mig at servere...det bliver SÅ SKØNT!
Sov godt

Dag på pumperne

I nat har lille-pigen kastet op....ØV ØV og atter ØV. Jeg kommer til, for evigt, at hade at gøre rent efter opkast. Og især midt om natten!
I forvejen er min søvn afbrudt af at lillemanden, ENDELIG, er kommet ind på eget værelse, men det kræver altså lidt tilvænning, dvs. han vågner en del gange i løbet af natten. Og i nat gik den helt til kl. 5-5.30 , før vi måtte tage ham ind til os.
Der havde vi jo så lille-pigen i forvejen...og så sover jeg nærmest ikke mere.
Så jeg er mere end træt!
Og så er jeg så heldig, ja jeg er jo selv skyld i det, at mine unger ikke sover samtidig. Dvs. de overlappede lige her over frokost, så jeg kunne få mig et bad....
Nu sover lillepigen, lillemanden er lige vågnet og skal have frokost.
Og når han så er træt igen og skal ud og sove, ja så vågner hun eller er lige vågnet.
Lidt irriterende at de ikke kan sove samtidig, men erfaringen viser desværre at lillepigen bliver ALT for svær at putte, hvis jeg trækker hendes lur til hans sene.
Så udover at jeg jo ikke selv får et pusterum, så får de jo heller ikke meget glæde af hinanden, sådan en dag som i dag. Men så må jeg huske at tænke på at det kommer big time igen, om et par år.

onsdag den 20. januar 2010

Nedtælling ER begyndt

Ja nedtælling til jobstart, ER startet. Det hele kom på plads i fredags.
Var ellers glad for at være projektkoordinator og havde glædet mig til at skulle være projektleder. Men da min chef mener at det er lig med en fuldtidsstilling, må jeg melde pas. Jeg kan ikke få vores familieliv til at hænge sammen med en fuldtidsstilling, når også manden min er selvstændig i butik.
Så jeg skal nu tilbage som salgskoordinator og det glæder jeg mig til. Jeg starter på 34,5 time og så må vi se om det kan hænge sammen eller om jeg skal ned på 32?
Jeg ville egentlig gerne på 32 timer, men synes ikke tid og økonomien svarer overens, så nu prøver vi 34,5.
Jeg starter 1.marts, derfor er nedtællingen startet....det er jo ligeom lidt.
Men det betyder at jeg får lidt mere tid herhjemme, end først regnet, da jeg skulle være startet d.15.februar.
Men det er jeg nu ikke ked af - synes denne barsel er gået SÅ HURTIGT, så måske jeg kan nå lidt af det jeg ikke synes jeg har nået, på de sidste 14 dage?
Vi får se.

Og så har jeg fået bestilling på 2 fastelavnskostumer. :-)
Jeg syede sidste år dette mariehøne-kostume til min datter.


Og det er åbenbart rygtes:-) Så jeg har fået bestiling på 2 bier....materiale er købt ind og jeg skulle også have klippet og syet her til formiddag. Men der er gået praktiske gris i den...men så når jeg det i morgen:-)
Jeg tror at lille-pigen skal være Teletubbie (den lilla) til fastelavn...så tænker mange tanker om det kostume. Men skal lige have de 2 andre færdig først.

Har fået bestilt tid hos bandageriet i Hillerød til lille-pigen. NU skal hun have noget ordentligt fodtøj. Vi har simpelthen være for slappe, og er ikke kommet videre. Så pt. render hun rundt i hendes termostøvler og det er IKKE godt nok.
Så nu skal det være. Næste uge har vi fået tid, og så skal mor her bare igang med at søge tilskud mv....GAAAB!!!

God dag til jer alle

onsdag den 6. januar 2010

Godt nytår og et pip fra mig

Godt nytår til alle jer skønne blog-kvinder!

Nu fik jeg endelig tid til at komme med et lille pip:-)
Jeg har nydt at vi har haft ferie, alle 4, selvom manden alligevel har arbejdet et par dage hist og her. Men skønt har det været, ikke mindst at have begge unger hele dage...og med en "det når vi nok"- og "så gør vi bare det"-attitude. For vi skulle jo ikke noget, bare slappe af og se hvad vi havde lyst til! Middagslurene blev når de blev, og dertil også sengetiderne (mest for lille-pigen, der jo efterhånden er stor).

Vi har nydt juledagene med familien, både min og svigerfamilien!

Mig, lidt træt, efter gaveræset og aftenen er ved at være veloverstået!

Og nytårsaftenen, der blev aftalt 2 dage før, med et skønt vennepar, også med 2 bavianer som os selv. Helt fantastisk koncept, med unger der passer sig selv, kommer i seng når de er trætte og forældre der bare nyder det og slapper af! Skønt, tak for det dejlige venner!

Og så er nogle af jer måske nysgerrige om jeg nåede det hele???

Jeg blev færdig med tasken til veninden, der pt er bosat i Oman (jeg er begyndt at tælle ned til hun kommer hjem....)

Syede også en taske til en anden veninde, men der var jeg lidt presset, så nåede ikke at tage billeder. :-)

Jeg blev færdig med lege/hus-tasken til lillepigen. Og jeg må sige at jeg selv er MEGET tilfreds med resultatet:-)


Vi nåede at bage. På selveste juleaftens dag, bagte lille-pigen og jeg vaniliekranse, og jeg fik lavet havregrynskugler. MUMS - får helt lyst til at lave flere....

Dette billede er dog fra en anden dag, hvor vi bager pebernødder....

Behøver jeg sige at flæskesteg blev helt perfekt???

Håber I er kommet godt ind i det nye år!!!!