Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

mandag den 28. juni 2010

Ferie

Er gået på ferie - har måtte erkende at der er ting herhjemme der trænger til mere attention pt. end min blog. Desværre! Men jeg synes ikke jeg når meget af det jeg gerne vil. Så nu er jeg kommet frem til at jeg så lige må holde ferie, men jeg følger lidt med hos jer andre alligevel, kan ikke lade være.


God sommer til jer og jeres nærmeste!

onsdag den 9. juni 2010

Lang tid siden...

Det er lidt tid siden jeg sidst har været aktiv her på bloggen.
Har haft meget om ørerne, både jobmæssigt og privat.
Jeg har dog fulgt lidt med hos alle jer andre alligevel....Og så har jeg jo læst en masse om stjålne indlæg mv...har nok ikke helt fattet præcis omfanget af det...men det skræmmende er det da og jeg vil da også fremover tænke over hvad jeg skal publicere af photos mv.

I morgen har vi møde i vuggestuen vedr. lillepigen. Årsagen til samtalen er hendes manglende sprog og at hun sprogligt ikke er på det niveau der forventes af hendes alder. Lillepigen er blevet observeret og testet af talepædagogen og i morgen skal vi så til møde om hvordan det hele er gået og hvordan de ser lillepigen.

Jeg er selvsagt meget spændt på hvad udgangen af mødet bliver...både bekymret og spændt...

Mere følger!

fredag den 14. maj 2010

Fridag

Vi holder fri i dag - ungerne og jeg. Institutionen og mit job, holder lukket idag.
Og da lillepigen alligevel er ramt af halsbetændelse, så er det jo lidt heldigt at vi har fri.
Må altså lige sige at det er pencilin er da det største helvede jeg længe har mødt.
Lillepigen har fået det med jordbærsmag, og jeg havde stor tiltro til "medicinus" - men må indse at hun altså er lidt for stor til at synes at den blå fætter er et hit.
Så jeg måtte med masser af tvang, give hende det med sprøjte alene, og det synes jeg at jeg havde helt styr på. Men gudhjælpme om ikke tøsen kastede op - lige som jeg troede at NU var den der. og det gjorde hun så de første 3 gange....og det hjælper heller ikke at ligge hende ned (som var et af de "råd" vi fik af noget familie) ej føj - jeg tænker om det er noget hun "kan" eller om det ER medicinen der udløser opkasten....
Jeg har nu omsider knækket koden, hun får det i jordbæryoghurt - så glider det ned.

Men det jeg ville var egentlig bare at sige at vi holder fri - så må vi se se hvad dagen bringer....og om tøsen er for syg til at komme ud i regnvejret eller om vi skal blive inde hele dagen?

God fridag til jer der har fri og god fredag til resten.

GOD WEEKEND TIL JER ALLE:-)

mandag den 26. april 2010

Lillemanden 1 år - say what?

I morgen bliver lillemanden 1 år. Jeg har lige fyldt køleskabet med dej til de boller han skal have med i vuggestuen. Vil se om jeg kan lave en bolle-"kage"-mand ud af nogen af dem. Vi må se om jeg orker i morgen meget tidligt.

Og så har jeg en efterlysning. Er der nogen der ved hvor man kan købe en remote til at sætte ens liv på slow? For jeg synes bare det går SÅ STÆRKT! Tænk at det allerede er 1 år siden vores liv blev beriget med lillemanden....(og snart 3 år at lillepigen meldte sin ankomst).

På den anden side, så husker jeg tydeligt, at mine forældre ikke tog telefonen og bare sov, da jeg, med veer, insisterende prøvede at få dem til at komme og passe lillepigen, så vi kunne køre på hospitalet. Til sidst måtte vi ty til svigerforældrene, der heldigvis bor ligeså tæt på....og heldigvis tog telefonen:-)

God dag til jer alle i morgen - er sikker på solen vil skinne, her i hvert tilfældet, for lillemanden har sgu altid været MEGET eksemplarisk - håber det varer ved !!!

søndag den 25. april 2010

Skøn og inspirerende dag - selvom det var indenfor:-)

I dag har været en skøn dag. Jeg har mødt nogle meget kreative kvinder, som jeg er blevet meget inspireret af. Jeg har været på kursus hos Karen Marie og jeg er næsten hel høj.
Høj over de ting jeg fik lavet, over alle de ideer jeg nu har i mit hoved, og over at have haft en "hel" fridag, hvor jeg lavede noget jeg elsker.
Og selvom jeg selvfølgelig gerne ville have været ude i haven, ligesom resten af DK, så ville jeg ikke bytte, hvis jeg fik muligheden for en dag mere i morgen....

Tak for en skøn og inspirerende dag, Karen Marie og co:-)

mandag den 5. april 2010

Nederdel - med el. uden lommer?

Jeg har brug for jeres hjælp.
I lørdags sendte jeg mand og den ældste i sommerhus, så jeg kunne få en hjemmeaften alene, med mindsten. Og jeg skulle bare hygge mig og i gang med en nederdel til mig selv. Synes det var på tide at sy noget til mig selv.

Og den er nu næsten færdig. Mangler lynlås og så er jeg pludselig kommet i tvivl om der skal de lommer på, jeg har lavet. Eller om nederdelen er fin uden.

Hvad siger I??



Det er meningen at den røde kant forneden skal bukkes ind, så kanten er på indersiden af nederdelen. Men er pludselig også kommet i tvivl om det.
Hvad siger I??

Mønsteret på nederdelen er fra et af mine elskede "kreative" blade. Heldigvis har jeg gemt dem. Er som tidligere nævnt MEGET ked af at det blad ikke laves mere.
Ideen med tittekanten der bryder farven, har jeg fået fra Lis

Jeg sætter fristen til i aften og håber der er nogen der læser med inden, måske nederdelen skal indvies i morgen?

Selvom jeg er i tvivl, så er jeg hælder jeg nok mest til at lommerne kommer på!

Håber I vil hjælpe mig!!

torsdag den 1. april 2010

Påskeferie

Vi holder påskeferie.
Og i den anledning har vi haft kusinen på besøg. Det var meningen at lille-pigen skulle have været hos kusinen, men vi ændrede det i sidste øjeblik, da fætter har (eller havde) vrøvl med ørerne. Og nu havde tøserne jo glædet sig.

I går råhyggede vi med hjemmebagt pizza - med kødsovs og cocktailpølser til ungerne, og med parmaskinke, rucola, og parmesan til os voksne. MUMS min favorit, og tænkt at man selv kan lave den. Desværre er den ikke så god dagen efter, hvor kødsovsen er helt i vinkel:-)

I dag har vi været i Zoo. Vi fik presset 3 autostole ind på bagsædet, og så afsted.
Og vi var langt fra de eneste der havde fået den ide. Både unger og voksne hyggede sig, og så havde vi masser af hjemmebag, boller og pølsehorn, med. Eneste indkøb var 2 kopper kaffe, som tøserne blev helt salige over at varme hænder på, for det var lidt køligere end vi havde regnet med.
En hyggelig dag, hvor hverken blæst eller regn kunne tage betagelsen over at se alle dyrene. Ja var til tider i tvivl om lille-mandens øjne ville falde ud...
En super hyggelig dag, der sluttede af med at kusinen slet ikke vil hjem...det kom hun nu alligevel. Vi ses jo igen i morgen til påskefrokost!

Og så er der alle guldkornene fra kusinen....efter hver anden sætning sagde hun "det siiiiger miiin moar", og den ene af gangene måtte jeg give hende ret i at hendes mor også er klog. Og så kom det promte "neeej, det er min far!!!"
Og det blev ikke bedre da moren, min søster, kom for at hente kusinen, og jeg skulle fortælle hende om guldkornene. Efter at have fortalt det, siger min søster til kusinen,"hvor er du streng...er jeg ikke klog?", "nej, mor du er sød", sagde hun ligeså promte! Og hvad siger man så...??

(udover at glæde sig endnu mere til mine små taler...)

mandag den 22. marts 2010

JUBIII!!!!

Vi vandt vores kamp i går og er nu rykket op i 2. division!!!!

Vi har 1 kamp tilbage og jeg synes faktisk det er sejt af os at vi har klaret det inden sidste kamp!!!

Så nu skal sidste uges træning og sidste kamp lige klares - og med sejr!
Og så skal der festes!!

God mandag! Yehaa!!

lørdag den 20. marts 2010

tanker tanker tanker

Her går det såsom så.
Har mange tanker der fylder pt.

Min farmor er blevet indlagt igen, og selv det "kun" er psykisk (hun tror hun er syg, men er det ikke), så er det altså svært at se min skønne stærke farmor blive gammel og at hun skal være indlagt.
Jeg savner hende og jeg kan ikke tage ind og besøge hende, for har ganske enkelt ikke tid i hverdagen med selvstændig mand og ungerne passer jo ikke sig selv, og er jo startet på job igen...har bare tænkt og tænkt og nu når jeg skriver så kommer tårerne. Ville SÅ gerne have været inde hos hende i dag, men var alene med ungerne og det er iflg. min far og faster ikke et sted for børn...ØV! Og for en gang skyld var der ingen der kunne tage dem et par timer! Irriterende! Og så får jeg dårlig samvittighed!
Prøver at lade være med at tænke for meget over at det jo er min farmor og farfar der er de næste der skal forlade os - men må sige at det at farmor er indlagt bringer tankerne om det frem. Og det kan jeg slet ikke holde ud - de er jo en KÆMPE del af mit liv og de allerbedste minder fra min barndom og jeg elsker stadig at komme hjem og besøge dem, og være deres lille trold og blive forkælet...ja ligeså meget som de elsker at jeg kommer, uanset om jeg har ungerne med eller ej.... Må altså ind og besøge både farmor og farfar i denne uge.

Vi er blevet kaldt til samtale i vuggestuen, omkring Ida. Andet ved jeg ikke. Dvs. motorikkonsulenten var og kigge på hende i fredags, hun er jo hypermobil, hvilket har gjort at hun har været sen til at kravle og gå. I øjeblikket er vi ved at få en talepædagog koblet på hende, da hun endnu ikke rigtig siger så meget. Hun bliver 3 til sommer. Men fik altså af vide i går at vi skal til møde med lederen, motorikkonsulenten, talepædagogen og en pædagog. Og pædagogen er ikke en fra Idas stue...ikke at der er noget galt med hende, tværtimod, men hvorfor er det ikke fra stuen? Hvorfor skal lederen med? Tankerne har kørt og kørt omkring hvad det møde er om, for det fik jeg ikke spurgt om. Men det gør jeg mandag! Jeg tænker det har noget at gøre med at de måske vil vente lidt med at rykke Ida over i børnehaven, men jeg kan ikke lade være med at tænke om der er andet galt. Og sådan er det, det kan jeg ikke lade være med. Jeg er meget bekymret for hende og for hvad der sker, hvis ikke hun snart får sprog...

Og så er jeg presset over at være startet arbejde. Ikke selve arbejdet, det er skønt og kollegerne er rigtig søde. Men det er en presset hverdag, lige pludselig. Er spændt på om jeg kan fortsætte på 34,5 time, eller om jeg skal gå ned på 32. Det lyder måske åndsvagt, men den ½ time om dagen, gør altså meget!
Så synes jeg ser ungerne for lidt, og at det hele går op i oprydning/madlavning/tøjvask....inden de skal i seng, og bagefter er jeg SÅ træt at jeg selv hopper i seng....og så fik vi heller ikke rigtig leget i dag....hm...må se om jeg bare skal ind i en rytme eller om jeg skal gå ned i tid???

I dag har jeg syet for at få tankerne lidt væk. Jeg har syet bukser til Ida. Hun skal til hendes første gymnastikopvisning i morgen - mor/barn gymnastik, som hun går til hver uge med mormor. Og her skal de have mørke bukser på. Så jeg synes hun skulle have nogle sorte tullebukser og de har så fået røde stjerner på knæene og matchende baglommer. Er meget spændt på at se hende i dem i morgen:-) Så kommer der billeder!
Og videokameraet er sat til opladning, vi har aldrig brugt det, men haft det fra før vi fik Ida....men tøsens første gymnastikopvisning skal da foreviges.

Og så har jeg også lige en håndbold kamp i morgen...."næsten" ikke af betydning. Hvis vi vinder, rykker vi op i 2.division....

tirsdag den 16. marts 2010

Træt

Jeg er simpelthen SÅ TRÆT.
Tror det er efterveer fra min arb. start - 1. marts - der gør at jeg går rundt og er mere end træt. Jeg har ikke fundet ud af endnu at jeg skal gå tidligt i seng, når nu vækkeuret ringer kl.6.15. Og ja det er tidligt for mig. Mine unger sover til 7-7.30 hvis de får lov. Og det har de fået lov til i hele min barsel, da farmand møder sent og vi derfor ikke skal være i vuggestuen før kl. 9.00.
Men nu er det slut for mor her med at snue, for jobbet kalder.
Så skal jeg bare lige huske at gå tidligt i seng og at jeg ikke skal lave for mange planer....søndag Nephew koncert, i går børnetøjsparty hos veninde og i aften står den på træning. Så i morgen glæder jeg mig til at kunne putte ungerne og måske ovenikøbet putte sammen med dem, for jeg er både i underskud på søvn og på tid med ungerne.
Om 1½ uge er der lidt ferie fra træningen, turneringen slutter næste søndag og vinder vi de 2 sidste kampe, rykker vi op til 2. division og turneringen er slut.
Glæder mig! Både til at spille de sidste kampe, at rykke op, at fejre oprykningen og til ferie:-)

God tirsdag!

mandag den 15. marts 2010

NEPHEW

Vi var til Nephew koncert i går. Julegaven til kæresten.
Ungerne blev passet og vi blev luftet. Og så til Nephew.
Det var alle pengene værd - det var virkelig fantastisk.
Det kan de sgu !!!!

torsdag den 11. marts 2010

military

Jeg måtte lige minde mig om at jeg faktisk gerne ville have været i militæret da jeg var teenager. Jeg var en typisk drengepige, hende der klatrede højest i træerne og den eneste pige der ikke fik buksevand af drengene. (Nåh nej min søster fik heller ikke, for så vidste drengene at de fik bank af mig..hehe)
I morges måtte jeg så lige reset'e min ligestillings holdning, da jeg tog mig selv i at tænke at det var sjældent at man så en kvinde i en bil på military plader, altså da jeg så en kvinde komme kørende i en bil på military plader.
Jeg troede faktisk ikke jeg havde det sådan - men man kan jo blive overrasket.
Jeg synes jo at det er sejt at vi har kvinder i militæret og jeg kan stadig tænke at det skulle jeg da have gjort!
Men sådan er der så meget og jeg kan jo ikke sidde og tænke over alle de ting jeg kunne eller skulle have gjort!
Men jeg kan glæde mig over hvor jeg er i dag - glæde mig over min familie og mine børn og så kan jeg gøre noget fremadrettet. Og det vil jeg!!

God dag!

torsdag den 25. februar 2010

Nye indkøb:-)

Manden og jeg havde en fridag i går. Det var vores sidste fridag sammen inden jeg starter arbejde.
Vi hyggede for vildt, var ude og spise frokost og shoppe lidt.
Jeg fik handlet en lækker jakke til hele 200kr fra vero moda og et par matchende sko, som jeg ved jeg kommer til at "bo i" til sommer. Og så var der halv pris:-) Mums - I like!
I dag fandt jeg denne kjole på udsalg til 100kr - måske den sammen med jakken og sko, kan blive mit outfit til firmafesten der allerede er d.5.marts...??
Med en flot halskæde og lidt spas i håret??


Og så har jeg fået beklædt disse børnesko æsker. Det skal være senge til lillepigens teletubbier. Nu skal jeg bare have syet dyner:-)




Jeg fik også lokket manden en tur i genbrugen - han hader det - måske især fordi jeg "altid" slæber noget med hjem...og det gjorde jeg også i går! Med lidt diskussion, fik jeg min vilje og det er manden faktisk glad for nu når han har set møblerne i vores stue. Disse flotte stole, skreg bare "tag mig med hjem", til mig og det kom de:-) Se hvor fine de er!!!
Lampen med bladene er også et fund, som manden faktisk fandt. Og den passer perfekt ind.


er meget misundelig på alle jeres retro-stof loppefund, men må bare erkende at det findes ikke i min genbrug. Så det kan være jeg skal udvide mit område, og se om jeg kan finde en butik der også gør det i retro-stoffer.
Til gengæld er der super fede møbler i min genbrugsbutik og til en betalelig penge.

Nu vil jeg sy de puder jeg fik klippet ud til i går....og få ryddet lidt op i mit rod...for i morgen kommer min kusine og gør rent....Ih det bliver skønt:-)

tirsdag den 23. februar 2010

host host og sov SÅ!!!

Lillepigen har hostet og hostet i nat. Så meget at hun tilsidst kastede op! (på en af puderne i sofaen. Måske det er sparket til at jeg kan få syet nye???)
Så vi, lillepigen og jeg, har næsten ikke lukket et øje i nat.
Derfor har lillepigen været hjemme hos mig i dag, og det sætter jo lidt grænser for hvad jeg kan nå af alle de ting jeg gerne vil nå inden jeg skal starte job!

Men har da nået at bage lidt. Dvs. jeg bagte cookies i går. En opskrift jeg fandt her i blogland, har bare glemt hvor jeg fandt den. Men hold da fest de er gode!!
Og så har jeg bagt boller og 2 stk rugbrød i dag. Altså rugbrød uden surdej. Jeg er bare gået sur i surdejen, kan man sige det? Så jeg har fået en opskrift af en veninde, på et rugbrød der blot skal blandes, hæve en time, og bages en time.
Er så småt ved at prøve mig frem med forskellige sager, så vi finder et par favoritter, så det ikke altid er det samme. I dag er det ene et kernerugbrød med solsikkekerner, græskarkerner og grahamsmel. Og det andet er et med skårne rugkerner, med revet gulerod. Det er jeg lidt spændt på! Håber det er lækkert!

Håber i morgen står på kreativitet:-)

mandag den 22. februar 2010

Alenetid

Så er startskuddet til sidste uge på barsel gået - og jeg har travlt!
Travlt med at nå at få slappet af, syet, kreeret, bage, lave madplaner, se veninder, og så i øvrigt vænne mig til tanken om at jeg skal til at være en del af det civiliseret liv igen. Nu bare med 2 børn....og et nyt job....hm og jeg vil jo også gerne nå alt det andet sjove...håndbold, det kreative, mens jeg skal være mor og samtidig kæreste.

Er altså meget spændt på hvordan det kommer til at gå.

Har i min tid på barsel, forhåbentlig som mange andre mødre, både nydt at være mor, men så sandelig også tvivlet på mine evner som mor.
Jeg har været så heldig at få "100 hemmeligheder om at være mor" af den skønne forfatter, og jeg må sige at jeg derigennem fik konstateret at jeg ER HELT NORMAL.
Og hvilken skøn følelse, i en tid hvor det moderne at skille sig ud!!!

Løber nu, for jeg har jo travlt....skal også lige huske at minde mig selv om hvem det er jeg stresser rundt for at nå det hele for.....mig selv eller alle andre???

God dag og god uge til jer alle!

søndag den 21. februar 2010

Spøgelsesby???

Synes lillepigen og jeg skulle ud og bruge lidt krudt inden lillepigens middagslur.
Så vi tog skitøjet på, fandt kælken frem og så gik vi mod legepladsen.
Det var det fineste snevejr - koldt men det var ok.
Lillepigen hyggede sig gevaldigt i kælken. Og vi var HELT alene...vi mødte INGEN på vores vej. Jeg tænker straks, om jeg har overhørt et eller andet varsel om at man ikke må færdes udendørs eller hvad årsagen helt præcis er at der ingen var udenfor.
Men da jeg havde fået skubbet alle de tåbelige tanker ud af hovedet, så hyggede vi os videre. Lillepigen ville ikke på kælkebakken, da hun så legepladsen, og sjovest var det alligevel da Mor her løb med kælken i hånden, så hun rigtig fik vind og sne i kinderne:-)
Vi tog en gyngetur og et par rutsjeture, inden kælken bad om at komme hjemad igen.

Efter en god frokost, ligger nu både lillepigen, lillemanden og storemanden og sover.

Har altså virkelig nydt at være hjemme med ungerne her i weekenden. Manden min har været på drengetur, så jeg har haft ungerne alene. Vi har RÅ-HYGGET. Og ovenpå en uge, hvor lillemanden har været syg og det mest har drejet sig om ham, så var det super også at have tid til lillepigen. Det har jeg savnet!

I eftermiddag skal vi til farfars fødselsdag...skønt med familiehygge!

torsdag den 18. februar 2010

forkælet

Jeg føler mig forkælet. Har modtaget gave i dag! Godt nok har jeg vundet gaven fair and square....Men jeg er blevet begavet med hele 2 gaver, 1 mere end jeg har vundet. Så det er skønt! Det er bøger af Maren Uthag, så der er helt klart grobund for en god gang latter. Så jeg har lavet kaffe og nu skal jeg læse:-)
Jeg har vundet "babys første bandeord" og i tillægsgave fået "100 hemmeligheder om at være mor" Glæder mig meget til at læse dem! Tak, Maren:-)

Jeg kører på næst-sidste uge inden jeg starter arb efter barsel. Lillemanden er nu 10 mdr og mere end klar til at komme i vuggestue - og som jeg har berettet om i tidligere indlæg så var indkøringen godt i gang...MEN så fik han mellemørebetændelse og har ikke været afsted hele denne uge...Og her troede jeg lige at jeg skulle sy, male, shoppe og ikke mindst drikke latter på cafeer, uden børn...Men intet af det har rigtigt være muligt med en igle på min hofte....
Har jeg sagt at jeg synes at drenge er MEGET MERE pivede end piger. Min tøs har i hvert tilfældet aldrig været så pjevset, som han er...eller har jeg glemt det? Men hun har nu heller ikke haft mellemærebetændelse...

Men jeg har bagt! Rugbrød uden surdej og vi "grov-æder" det herhjemme. Det forsvinder hurtigt må jeg sige. Det er ligefør jeg ikke kan følge med. Men det er dejligt og især fordi jeg ved lige nøjagtig hvad der er i det:-)
Lagkagen jeg bagte i weekenden til min farfar, blev gudeskøn! Jeg toppede kagen med chokoladeglasur fra politikens bagebog. Lavede cremen fra bunden og bagte bundene selv. Det lyder kompliceret og svært, men det er det ikkye!!!
Min søster hjalp mig med at skrive "tillykke oldefar 85 år" på kagen og med at sætte 85 lys i. Ja du læste rigtigt! Der var 85 lys i! Der var masser af plads, da det var en bradepande-lagkage. Mums den var lækker!

Og så har manden min hyret en rengøringskone. Eller pige. Det er min kusine der nu vil komme 1 gang i ugen (eller hvad vi finder os til rette med, men vi starter ud med hver fredag. Hendes første dag er i morgen og jeg GLÆDER MIG MEGET til at komme hjem i morgen! Det bliver så skønt, ikke at skulle bruge tid på eller at spekulere over den fucking rengøring. Nu kan jeg bruge min tid på børnene, manden min og måske endda få lidt tid til mig selv:-)
YEHAAA

fredag den 12. februar 2010

Fastelavn

Så blev det fastelavn - og tid til at jeg fik mine hænder frie.

Jeg har syet hele 4 kostumer. Jeg har jo været så heldig og er stadig meget beæret, over at jeg har fået 2 bestillinger på fastelavnstøj.

Det er blevet til 2 stk bier - og jeg har desværre ikke selv billeder af de, hvis jeg selv skal sige det, flotte kostumer. Men mødrene har lovet at sende mig billeder, også så skal I nok få dem at se:-)

I går aftes blev jeg færdig med kostumer til mine egne. De skulle være teletubbies -
Lille-pigen skulle selvfølgelig være hendes yndlings, den lilla, tinky winky, som har en rød taske. Og lille-manden skulle være Gipsy (den grønne).

Beklager at billederne er lidt mørke!

Og lille-manden er jo startet i vuggestue, så vi afleverede 2 stk teletubbies i morges. Jeg er selv MEGET tilfreds med resultatet.

Indkøringen af lillemanden er gået rigtig godt. Og det selvom jeg har måtte holde ham hjemme en dag, da jeg måtte til lægen og få ham checket, da han hostede som en sindsyg. Og i går ringede de ham hjem med lidt feber. Men det gik hurtigt væk, så i dag er han heldigvis frisk, så han kan komme afsted igen.
Vi er oppe på at han sover 1 gang og så har han spist dernede. I næste uge vil jeg insistere på at vi sætter tiden lidt op, da han jo fra d.1.marts skal være der til kl.16.
For der starter det rigtige liv igen - mor her starter arbejde og det er virkelig med blandet følelser at jeg gør det. Glæder mig HELT vildt til at være andet end mor og jeg skal tilmed starte i nyt job, mere om det. Men ville jo også gerne være hjemme, både med mere tid til ungerne, men bestemt også med mere tid til mig selv. Synes denne barsel er gået ALT for hurtigt og jeg synes slet ikke jeg har nået alt, specielt at det kreative, jeg gerne ville.
Men i det store hele bliver det nu godt. Tror også at det bliver godt for vores parforhold - måske skal der lige tages et par kampe (!!??), men jeg tror det vil ændre alt til det bedre. Jeg må sige at jeg tror manden min, tager meget for givet, nu når jeg går hjemme. Og det ville han selvfølgelig ALDRIG indrømme....
Men nu får piben en anden lyd.......og hverdagen et helt andet pres...uha det bliver hårdt, tror jeg.

Mht. job, så har jeg fået nyt job i firmaet. I min gamle afdeling mente min chef ikke at det var muligt at være på nedsat tid (jeg er på 34,5 time) og derfor ville hun gerne at jeg skulle gå på fuld tid. Men det kan vi ikke få til at hænge samme herhjemme, da manden min er selvstændig med butik, og dermed er sent hjemme. Så det ER mig der henter og står for aftensmad, og så duer det ikke at have fri kl.16.30.
Så vi gik i krig med at lede efter nyt job i firmaet og lige som jeg synes det så allermest sort ud, så ringede en kollega til mig og nævnte at hun kendte til et job, som hun mente kunne være mig. Og det har jeg så fået! Så jeg er VIRKELIG GLAD!!
Jeg starter på 34,5 timer og så ser vi om det kan hænge sammen eller om jeg skal ned på 32....

Farfar, eller Oldefar som han jo hedder nu når der er kommet oldebørn, bliver 85 på søndag, så der skal vi holde fest og jeg skal bage lagkage! Jeg tror det bliver med jordbær/flødeskum og en hvid chokoladecreme, som fyld.

God fastelavn og god weekend til jer!

torsdag den 28. januar 2010

Tør jeg sige det højt???

Tøsen er afleveret, efter at have været hjemme hele ugen, med feber. Lillemanden er lagt ud at sove, efter en aften og nat med feber....og nu er der ro i hjemmet. Så jeg har lavet en spand kaffe, og nu skal der altså kreeres...jeg har som nævnt før, fået bestilling på 2 bi-kostumer til fastelavn. Og hvis jeg skal have en chance for også at nå at sy noget til mine egne unger, så skal jeg til at være færdig:-)
Så jeg smutter, inden der er noget der gør at jeg ikke få kreeret.
God torsdag.

P.s. Kom så Danmarks drenge...jeg satser på I spiller jer i semifinalen i aften:-)!!!

tirsdag den 26. januar 2010

Kender I det?

Min datter har nået alderen hvor hun skal med på toilettet og se hvad der foregår der...og allerhelst lige checke hvad der er i toilettet, inden HUN skyller ud! Gud nåde den der kommer til at skylle ud, før hende....!!!!
I dag er ingen undtagelse, hun er med mig ude at tisse. Jeg slår en prut. Og inden jeg når at sige noget som helst, kan jeg se at hun spænder alt i kroppen, og slår prut. Og så flækker vi begge af grin! Totalt sjovt!
Helt klart en af glæderne, eller hvad man nu kalder det, ved at ens små er ved at blive større!
God dag!!!

fredag den 22. januar 2010

Suppe med fut i

Minestrone med fut i (fra bogen krudtugler og kanelsnegle)

8 pers

2 pk bacon
½ lille hvidkålshoved
3 løg
2 porrer
6 stilke bladselleri
2 røde peberfrugter
1 grøn peberfrugter
1 stor courgette
4 gulerødder
6 fed hvidløg
1 dl frisk timian el. 2 spsk tørret
1 dl frisk basilikum el. 2 spsk tørret
1 dl frisk oregano el 2 spsk tørret
½ tsk cayenne
3 L grøntsagsbouillon
4 ds hakkede tomater
2 ds flåede tomater
Salt efter behov
Tilbehør:
nudler
bredbladet persille, frisk basilikum eller timian
langtidshævet flutes
Svits baconen i lidt olivenolie og tilsæt lidt efter lidt de grofthakkede grøntsager, krydderier, tomater og grøntsagsbouillon. Lad suppen simre ½-1 time og smag til med salt og peber. Spæd evt. op med lidt ekstra vand eller bouillon om nødvendigt. Pynt suppen med et drys grønt og server med langtidshævet flutes.
Bon appetit

Det er en rigtig stor portion, så med mindre I bliver mange til middag eller vil spise suppe i en uge, skal opskriften måske halveres. Vi havde til 2 dage (2 voksne), og så sendte vi en portion til mine forældre, svigerforældre og til min svigerinde og mand....og nu er det slut...Prøv jer frem!

Give a way hos "En fugl i hånden":-)



Denne skønne buksedragt kan du vinde i give a way hos En fugl i hånden, den er doneret af Olgas Oldebørn

torsdag den 21. januar 2010

FEEED følelse

Ligeså dårlig dagen har været, efter en dårlig nat, ligeså glad er jeg nu.
Dagen har nu egentlig været ok - jeg har bare været træt.
Men jeg har det super lige nu! Har været til træning (håndbold) og var skide god.
Og så er det bare at følelsen efter at have været aktiv, ikke kan købes for penge...jeg har brugt en masse kræfter, som jeg ved jeg får 1000 gange igen i morgen.
Og så var jeg god - fik jeg sagt det?
Kombinationen af de 2 ting, gør jo næsten at jeg kan gå på vandet...eller i det mindste at jeg glemmer nogle af de tunge ting jeg går og tumler med i øjeblikket. Og pludselig gjorde det slet ikke noget, at jeg fik "kastet" 2 ikke-sovende, meget trætte (overtrætte) og hylende unger i hovedet...for med mit overskud, fik jeg dem begge, næsten hurtigt, til at sove!
Nu vil jeg se min yndlingsserie, sex in the city, og så gå i seng ( i rent sengetøj, det bliver næsten ikke bedre) og glæde mig til gode venners besøg i morgen...jeg har allerede lavet desserten, til den 3 retters menu, jeg har tænkt mig at servere...det bliver SÅ SKØNT!
Sov godt

Dag på pumperne

I nat har lille-pigen kastet op....ØV ØV og atter ØV. Jeg kommer til, for evigt, at hade at gøre rent efter opkast. Og især midt om natten!
I forvejen er min søvn afbrudt af at lillemanden, ENDELIG, er kommet ind på eget værelse, men det kræver altså lidt tilvænning, dvs. han vågner en del gange i løbet af natten. Og i nat gik den helt til kl. 5-5.30 , før vi måtte tage ham ind til os.
Der havde vi jo så lille-pigen i forvejen...og så sover jeg nærmest ikke mere.
Så jeg er mere end træt!
Og så er jeg så heldig, ja jeg er jo selv skyld i det, at mine unger ikke sover samtidig. Dvs. de overlappede lige her over frokost, så jeg kunne få mig et bad....
Nu sover lillepigen, lillemanden er lige vågnet og skal have frokost.
Og når han så er træt igen og skal ud og sove, ja så vågner hun eller er lige vågnet.
Lidt irriterende at de ikke kan sove samtidig, men erfaringen viser desværre at lillepigen bliver ALT for svær at putte, hvis jeg trækker hendes lur til hans sene.
Så udover at jeg jo ikke selv får et pusterum, så får de jo heller ikke meget glæde af hinanden, sådan en dag som i dag. Men så må jeg huske at tænke på at det kommer big time igen, om et par år.

onsdag den 20. januar 2010

Nedtælling ER begyndt

Ja nedtælling til jobstart, ER startet. Det hele kom på plads i fredags.
Var ellers glad for at være projektkoordinator og havde glædet mig til at skulle være projektleder. Men da min chef mener at det er lig med en fuldtidsstilling, må jeg melde pas. Jeg kan ikke få vores familieliv til at hænge sammen med en fuldtidsstilling, når også manden min er selvstændig i butik.
Så jeg skal nu tilbage som salgskoordinator og det glæder jeg mig til. Jeg starter på 34,5 time og så må vi se om det kan hænge sammen eller om jeg skal ned på 32?
Jeg ville egentlig gerne på 32 timer, men synes ikke tid og økonomien svarer overens, så nu prøver vi 34,5.
Jeg starter 1.marts, derfor er nedtællingen startet....det er jo ligeom lidt.
Men det betyder at jeg får lidt mere tid herhjemme, end først regnet, da jeg skulle være startet d.15.februar.
Men det er jeg nu ikke ked af - synes denne barsel er gået SÅ HURTIGT, så måske jeg kan nå lidt af det jeg ikke synes jeg har nået, på de sidste 14 dage?
Vi får se.

Og så har jeg fået bestilling på 2 fastelavnskostumer. :-)
Jeg syede sidste år dette mariehøne-kostume til min datter.


Og det er åbenbart rygtes:-) Så jeg har fået bestiling på 2 bier....materiale er købt ind og jeg skulle også have klippet og syet her til formiddag. Men der er gået praktiske gris i den...men så når jeg det i morgen:-)
Jeg tror at lille-pigen skal være Teletubbie (den lilla) til fastelavn...så tænker mange tanker om det kostume. Men skal lige have de 2 andre færdig først.

Har fået bestilt tid hos bandageriet i Hillerød til lille-pigen. NU skal hun have noget ordentligt fodtøj. Vi har simpelthen være for slappe, og er ikke kommet videre. Så pt. render hun rundt i hendes termostøvler og det er IKKE godt nok.
Så nu skal det være. Næste uge har vi fået tid, og så skal mor her bare igang med at søge tilskud mv....GAAAB!!!

God dag til jer alle

onsdag den 6. januar 2010

Godt nytår og et pip fra mig

Godt nytår til alle jer skønne blog-kvinder!

Nu fik jeg endelig tid til at komme med et lille pip:-)
Jeg har nydt at vi har haft ferie, alle 4, selvom manden alligevel har arbejdet et par dage hist og her. Men skønt har det været, ikke mindst at have begge unger hele dage...og med en "det når vi nok"- og "så gør vi bare det"-attitude. For vi skulle jo ikke noget, bare slappe af og se hvad vi havde lyst til! Middagslurene blev når de blev, og dertil også sengetiderne (mest for lille-pigen, der jo efterhånden er stor).

Vi har nydt juledagene med familien, både min og svigerfamilien!

Mig, lidt træt, efter gaveræset og aftenen er ved at være veloverstået!

Og nytårsaftenen, der blev aftalt 2 dage før, med et skønt vennepar, også med 2 bavianer som os selv. Helt fantastisk koncept, med unger der passer sig selv, kommer i seng når de er trætte og forældre der bare nyder det og slapper af! Skønt, tak for det dejlige venner!

Og så er nogle af jer måske nysgerrige om jeg nåede det hele???

Jeg blev færdig med tasken til veninden, der pt er bosat i Oman (jeg er begyndt at tælle ned til hun kommer hjem....)

Syede også en taske til en anden veninde, men der var jeg lidt presset, så nåede ikke at tage billeder. :-)

Jeg blev færdig med lege/hus-tasken til lillepigen. Og jeg må sige at jeg selv er MEGET tilfreds med resultatet:-)


Vi nåede at bage. På selveste juleaftens dag, bagte lille-pigen og jeg vaniliekranse, og jeg fik lavet havregrynskugler. MUMS - får helt lyst til at lave flere....

Dette billede er dog fra en anden dag, hvor vi bager pebernødder....

Behøver jeg sige at flæskesteg blev helt perfekt???

Håber I er kommet godt ind i det nye år!!!!