Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

fredag den 6. november 2009

minus-dag

I dag er en minus dag. En dag helt uden overskud til noget som helst. Og var faktisk ved at lukken ned, da jeg tænkte at mine indlæg må jo også godt handle om sådan en dag som i dag. Ikke at der er så meget at sige, andet end at jeg er i underskud - big time. Har ikke sovet ordenligt i 3 nætter nu, fordi lille-manden er ved at få den ene fortand....og lillepigen ikke forstår at hun skal sove hos sig selv, når nu lille-manden sover hos os. Og udover det, så har jeg en kæreste der sover fra det hele og ydermere slet ikke ser rodet/vasketøjet/opvasken mv på samme måde som mig.
Men han er jo også på arbejde og ser det jo ikke. For jeg fikser det jo - normalt.
Pt er overskuddet bare ikke rigtig til det.
Og jeg er sgu irriteret over at jeg skal stå og hænge vasketøj op kl. 23.30 (jeg spillede kamp i går aftes, så smuttede efter aftensmaden) og stå op til en køkken der ligner noget der er løgn. (det gad jeg ikke lige fikse.) Ungernes tøj ligger i hele huset, for kæresten har givet dem nattøj på i sofaen, i sengen og flere steder. (og det må han da godt, men kan han så ikke lige smide tøjet til vask?). Ungerne har også sovet uden sengetøj i nat, for "det kunne han ikke finde" i aftes....øh det ligger såmænd der hvor det ALTID har ligget. Eller er det for dårligt at jeg ikke har lagt nyt frem/lagt nyt på, når nu jeg besluttede at det trængte til at blive vasket og dermed puttede det i vaskemaskinen???
Åh der er meget mere jeg er træt af, men gider ikke blive ved, bliver jo ikke ligefrem i bedre humør af det.
Men nu vil jeg drøne ned og hente min dejlige lille-pige, der jo efterhånden er stor, og nyde hende, indtil hun skal med mormor til gymnastik!

God weekend til jer alle!