Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

fredag den 11. september 2009

Barnedåb

Nu nærmer tiden sig, der er kun lidt over en uge til barnedåben. Men i dag er jeg kommet et skridt nærmere. Borddækning (minus servietter...) er købt ind og jeg tror faktisk at det bliver godt! Fik også købt tøj til lille-manden (som han skal have på efter kjolen) og købte også bånd til kjolen. Er dog ikke sikker på at det bliver det. Skal lige have det afprøvet i et af ærmerne. Og så skal kjolen lige vaskes og stryges....
Men som sagt kom jeg et skridt nærmere, så nu mangler jeg "kun" serviette, kagen og så mig selv. Kan ikke helt finde ud af hvad jeg skal have på. Ville gerne have nyt (hvornår vil man ikke det), men barsels-dagpenge er ikke ligefrem noget jeg bliver rig af, så det bliver det nok ikke til. Så tænkte jeg på at sy noget nyt - men hvornår skal jeg nå det? Må lige lave en plan her i weekenden.

Har været til gymnastik med lille-pigen her til eftermiddag. Det var super godt, vi var ikke så mange, men det skal nok komme. Og tøsen var VILD med det. Næsten ikke til at få med hjem igen! Så det skal nok blive en succes!!!

Har faktisk taget strikketøjet frem, for nu skulle det være. Gik også igang, men tabte så en maske...hvad f..... gør man så? Jeg er total lost, og alt for langt i arbejdet til at jeg kan starte forfra. Så må nok lige have hjælp af min mor eller farmor, hvis ikke en af jer kommer mig til undsætning først? Ved slet ikke om man kan forklare hvordan man finder en tabt maske, i blogland....det må være et forsøg værd, hvis I altså vel at mærke ved hvordan man gør??!!

God weekend