Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

søndag den 30. august 2009

Baby ud af soveværelset

Åh jeg synes weekenden har været hård. Når jeg sidder som nu og tænker tilbage på hvad jeg har lavet, så overskygger natten og søndag fuldstændig at jeg var helt oppe at køre i går, over at have spillet min første træningskamp i "100 år". Og jeg kan sgu lidt endnu! Superdejligt at mærke og ikke mindst vise på banen!
Nå men tilbage til natten og i dag...Manden var ude i går, og mine forældre havde inviteret mig og ungerne på mad, i forlængelse af at de passede lille-pigen (lille-manden var med til kamp, da jeg jo stadig ammer!). Lillepigen var lidt sløj og var blevet ringet hjem fra dagplejen i fredags, med feber. ØV ØV. Det kunne vi nu ikke mærke fredag aften/nat eller lørdag, udover at snotten "stod" ud af hende. Så jeg tog tidligt hjem, for at putte begge unger, og så skulle jeg rigtig slappe.
Jeg plejer at være rigtig god til at nyde mine fri-aftener, med strikketøj, en god film eller hvad der nu falder mig ind. I går skulle jeg INGENTING, bare slappe af. Men det kom jeg da ikke til. Ungerne ville IKKE sove. Aldrig har jeg prøvet noget lignende. Lille-pigen græd i et væk, en egentlig stille gråd, men klagende, og da hun endnu ikke taler, er det altså svært at finde ud af hvorfor. Så da lille-manden alligevel skulle have mad, kom hun (mod alle mine principper) op igen. Og så var der sjovt nok ikke noget i vejen....
Så røg begge unger i seng igen....lille-pigen startede forfra.... og så vækkede hun lille-manden og sådan blev de ved. Kl. 22.30 var der ro og jeg tog mig et lille pusterum, på nettet. (skulle nok bare være gået i seng...) Da jeg går i seng omkring midnat, får jeg kun 1 times søvn, så starter lille-pigen forfra. Manden er stadig ikke hjemme. Hun græder halvt i søvne, og sover ind i mellem. Kl. 3 da manden kommer hjem, er lille-manden blevet vækket så han får lidt mad, og lille-pigen bliver hentet ind. Og så går det rigtig galt. Lille-manden kan slet ikke sove, når hun klynker, græder og hoster. Og midt i det hele kaster hun også op. Manden sover bare....så jeg må skifte sengetøj (i min side....selvfølgelig kun!!!) og tøj og vaske hende.
KL.5 er vi stadig ikke faldet i søvn, og der kommer mere fra lille-pigen. Jeg får hende først til at falde til ro, da vi (meget mærkeligt) sætter os på køkkengulvet med sæbebobler. 10 min med det og så var hun grydeklar. Så fik jeg da også lov til at sove....til kl. 7, så gad lille-manden ikke mere.
Mand og lillepige, sov til kl.9.30, der sov lille-manden igen, og jeg var halvt faldet i søvn på sofaen, mere end træt.
Jeg må virkelig huske at glæde mig over i hverdagen at vi har fået børn der sover, for det der kan jeg slet ikke holde til. Jeg har været halvmuggen og meget træt hele dagen og er faktisk på vej i seng nu.
Men må sige at NU er det tid til at lille-manden kommer ud af soveværelset. Stakkels ham at han skal have en dårlig nat, fordi søster er syg. Og vuggen er i øvrigt ved at være for lille til ham. Så jeg må et smut i Ikea (heller ikke dårligt), og købe ny seng!
Det må være ugens projekt, samt at få aftalt menu til barnedåb!!!
Krydser fingre for en god nats søvn og ønsker jer en god uge!