Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

onsdag den 18. november 2009

Ruske regn og vindstød

Så kom november-stormen. Og vi blev da også blæst igennem og en del våde, da vi var ude at handle, ungerne og jeg. Også selvom vi kun skulle gå fra bilen og ind til supermarkedet og tilbage....
Vi er alene hjemme her til aften, ungerne og jeg. Og jeg nyder det.
Vi har rå-hygget, med hjemmebagte boller, brio-togbane, børnemusik i højtaleren og karbad (desværre kun ungerne..) her til aften.
De er nu puttet, jeg har ryddet op, ordnet vasketøj, ordnet efter badet og er SÅ KLAR til at jeg nu skal hygge om og med mig selv. Fodbold tror jeg ikke jeg skal se.

Jeg skal prøve min overlocker, sådan rigtigt! Klippede stof til bukser til ungerne i fredags, men grundet sygdom og en masse kedeligt praktisk, har jeg altså ikke fået syet dem endnu! I aften SKAL det være. Jeg håber ungerne sover, og giver mig fred til det!

Og så har jeg selvfølgelig været i haven og hente lidt ting der var fløjet væk fra terassen, her i stormen. Synes nu altså det er lidt hyggeligt, at det rusker i huset.
Men det kan jeg selvfølgelig også sagtens sige, nu når jeg har læst at den ville toppe her i Nordsjælland omkring kl.20.

Nu vil jeg lave en kop te, tænde lidt sterinlys og starte overlockeren op....

God aften!!

3 kommentarer:

  1. Det lyder som en dejlig aften :)

    SvarSlet
  2. Hej igen Mette - jeg melder mig da lige som fast læser, så jeg kan følge dig og din familie, det kan være vi har flere ting til fælles end navne...-)

    Fik du prøvet din overlock? Er selv sååå glad for min, men sjovt nok gik der virkelig lang tid før jeg fik sat mig ind i alle de tråde, og må indrømme Kim hjælper altså indimellem, hvis den går helt i ged....:-) Kh.

    SvarSlet