Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

mandag den 30. november 2009

Julegaveønskelister

Vores weekend har (igen) været præget af sygdom. Lille-pigen har været syg, så vi har ikke lavet så meget, og jeg har intet nået af alt det sjove og kreative, desværre. Dvs. intentionen var at jeg skulle sy en kjole til lille-pigen, men det nåede jeg ikke, da der var dømt feber og puttetid hos mor. Men mønsteret er fundet og tegnet af, så jeg er da på vej....
Forresten så jeg har da fået lavet et par "lapper" til lille-mandens tullebukser. Nu skal de bare syes på.
Egentlig skulle det have været en bold, jeg ville hækle, men som arbejdet skred frem, så jeg det for mig at det kunne være sjovt at lave hans bukser lidt drenget og personlige fremfor blot brun velour. Glæder mig til at se de færdige resultat.

Jeg var forøvrigt i Peters resthal i fredags, skulle have julestof til diverse juleting jeg ville lave. Og nu har jeg da lært at jeg skal lave en liste hjemmefra, for julestof var da det eneste jeg ikke fik med hjem....typisk.

I dag har lille-pigen været hjemme, og hun ER frisk igen. Så vi har bare hygget, set dvd, gået tur, lavet lidt juledekoration (mest mig...) lavet sjov og ballade...og mens begge unger sov, fik jeg lavet vores ønskelister færdige.
Det er altså hårdt arbejde og jeg er faktisk i tvivl om jeg nogensinde lærer det. Tænker hver gang over at jeg burde skrive løbende på de ønskelister, men jeg får det bare ikke gjort. Og nu er det jo ikke kun mig selv jeg skal lave til - jeg skal jo også lave ungernes. Men jeg synes nu de er blevet ok.

Grunden til at jeg skulle lave dem i dag, er at vi her til aften skulle mødes med svigerfamiliens tøser og uddelegere gaveindkøb. Vi plejer at holde en julegaveshoppedag, men i år er vi ikke fuldtallig, da der er en der er tvunget på arb. Og grunden til at jeg kan skrive dette indlæg er at det lige nu er mine og ungernes gaver de planlægger, så jeg er for vist fra stuen. :-) Jeg synes det er sjovest ikke at vide hvad ungerne får i gave, så er der lidt ekstra overraskelse der!

Hvad gør I med jul? Køber I selv eller slår I jer også sammen som vi gør både i min svigerfamilie og i min egen familie??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar