Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

mandag den 30. november 2009

give-a-ways

Så er der ellers blevet linket til et par give-a-ways...
Så håber jeg at jeg bliver den heldige vinder af bare en af dem!!

Nu er jeg den heldige vinder af at "sætte" dej over til i morgen, skal have brød med i mødregruppen....og så skal jeg på hovedet i seng.

Godnat

Julegaveønskelister

Vores weekend har (igen) været præget af sygdom. Lille-pigen har været syg, så vi har ikke lavet så meget, og jeg har intet nået af alt det sjove og kreative, desværre. Dvs. intentionen var at jeg skulle sy en kjole til lille-pigen, men det nåede jeg ikke, da der var dømt feber og puttetid hos mor. Men mønsteret er fundet og tegnet af, så jeg er da på vej....
Forresten så jeg har da fået lavet et par "lapper" til lille-mandens tullebukser. Nu skal de bare syes på.
Egentlig skulle det have været en bold, jeg ville hækle, men som arbejdet skred frem, så jeg det for mig at det kunne være sjovt at lave hans bukser lidt drenget og personlige fremfor blot brun velour. Glæder mig til at se de færdige resultat.

Jeg var forøvrigt i Peters resthal i fredags, skulle have julestof til diverse juleting jeg ville lave. Og nu har jeg da lært at jeg skal lave en liste hjemmefra, for julestof var da det eneste jeg ikke fik med hjem....typisk.

I dag har lille-pigen været hjemme, og hun ER frisk igen. Så vi har bare hygget, set dvd, gået tur, lavet lidt juledekoration (mest mig...) lavet sjov og ballade...og mens begge unger sov, fik jeg lavet vores ønskelister færdige.
Det er altså hårdt arbejde og jeg er faktisk i tvivl om jeg nogensinde lærer det. Tænker hver gang over at jeg burde skrive løbende på de ønskelister, men jeg får det bare ikke gjort. Og nu er det jo ikke kun mig selv jeg skal lave til - jeg skal jo også lave ungernes. Men jeg synes nu de er blevet ok.

Grunden til at jeg skulle lave dem i dag, er at vi her til aften skulle mødes med svigerfamiliens tøser og uddelegere gaveindkøb. Vi plejer at holde en julegaveshoppedag, men i år er vi ikke fuldtallig, da der er en der er tvunget på arb. Og grunden til at jeg kan skrive dette indlæg er at det lige nu er mine og ungernes gaver de planlægger, så jeg er for vist fra stuen. :-) Jeg synes det er sjovest ikke at vide hvad ungerne får i gave, så er der lidt ekstra overraskelse der!

Hvad gør I med jul? Køber I selv eller slår I jer også sammen som vi gør både i min svigerfamilie og i min egen familie??

torsdag den 26. november 2009

Endnu en give-a-way, men en der varer hele december....:-)


Lavendelstrik har lavet give-a-way i form af julekalender, dvs. hun trækker gaver hver dag! Det kunne jeg da ikke stå for, så jeg har meldt mig til og du kan også nå det!

Nye møbler

Så er "dække-skabet" og skænken købt. Jeg kørte ned i eftermiddags med begge unger på slæb og betalte for dem.
Hele 650 kr måtte jeg af med IALT!!!! Uhørt billigt for sådanne fine møbler. Og så går pengene endda til et godt formål!!! Så både de og jeg er glade:-)

Nu skal manden og jeg bare finde ud af hvornår han kan komme og hente det i varevognen...og så er jeg egentlig spændt på hvad han siger!

Jeg har "solgt" møblerne uden at han har set dem...

De er SÅ fine - glæder mig allerede til de er malet....

onsdag den 25. november 2009

genbrugsbutik, venindesnak, god mad og børn der bare ikke vil sove

Jeg har været i den lokale genbrugsbutik i dag. Havde håbet at finde noget retro-stof i form af sengetøj el. lign. Fandt da også et enkelt pudebetræk der var meget sødt. Og så fandt jeg en æggedeler...Den kostede hele 3 kr., så jeg købte for 8 kr tilsammen....dvs. jeg fandt også lige nogle julekugler som jeg måtte eje. De er røde og er fine både til vindue og til juletræ:-) Så jeg røg da helt op og spendere 38 kr.... Men jeg så SÅ flotte møbler. Et dække-skab og en skænk, som jeg faldt for, blandt andre fine møbler. Så jeg er gået i gang med at ommøblere vores stue. For jeg vil gerne have dem. Skabet koster 350 kr og skænken 300 kr.....så det må da være muligt at få plads, for økonomien bliver da ikke trængt....
Og så skal det lige serveres på en ordentlig måde....for at manden "køber" den....
Vi må se om det lykkedes?

I aften har jeg haft besøg af en sød veninde, og det har været rigtigt hyggeligt! Ungerne har artet sig, lige indtil de skulle sove...så viste de sig fra deres værste side....hvor er det typisk.
Jeg lavede lakse-spinat-lasagne, fra NewYorkerByHeart
Jeg har lavet den før og den er god. Jeg valge dog at lave rødbede-salat til i stedet for. Rødbede i tern, med æbletern, appelsin i "tern", appelsinsaft, solsikkekerner og balsamico. MUMS!!!
Glæder mig allerede til at få rester til frokost i morgen!

tirsdag den 24. november 2009

Forgæves og alligevel produktiv

I går skulle lille-pigen have nye sko/støvler. Og da hun er hypermobil er vi blevet anbefalet, af motorik-konsulenten fra kommunen, til at tage ind til "Rend og hop" i Vanløse. Så jeg pakkede bilen med begge unger, midt i deres sove-tid (desværre havde vi fået et gammelt visitkort fra konsulenten, med gamle åbningstider, så kunne have undgået at gøre det i sovetiden...nå pyt), og jeg var meget spændt på vej derind. Både på hvad vi få af sko, og bestemt også hvad sådanne sko koster?
Men det blev en billig affære, for hun havde ingen sko/støvler til lille-pigen. Alt er udsolgt i str. 25/26, vi kommer ca. 2 mdr for sent! Vi vidste ligesom ikke for 2 mdr siden at vi skulle derind.... og hvis de sko vi har købt hos ByKier ikke er gode nok (iflg. motorik-konsulenten), tja så ville hun mene at hun heller ikke kunne hjælpe os. Så hun anbefalede os at tage til Sahva....så nu må jeg søge på nettet og se om vi kan finde noget der?

Lige på den anden side af sko-butikken, ligger frk. svendsen, som jeg lige måtte besøge. Der fandt jeg dette skønne smykkeskrin. Jeg er MEGET glad for det.



Lille-pigen fik en rød "taske", det er mere en pung, men den er fin og der er sommerfugle på. Hun havde ellers forelsket sig i en lille sag i "læder" til 200 kr, og som mindede meget om den de har i teletubbies, men jeg synes det var for overdrevet at give 200 kr for en taske til leg. Og jeg havde tænkt mig at jeg ville sy en til hende. Vi (læs jeg) indgik et kompromis, at hun kunne få denne røde pung med sommerfugle (til 40 kr). Den er faldet i SÅ god jord at hun lige nu sover med den, derfor ikke noget billede.

Og så blev jeg færdig med djævlehuen til lille-manden. nu skal den sys sammen. Jeg er meget spændt på om han kan passe den...I får billede når jeg har syet den.
Og har også fået syet tullebukser i velour til lille-pigen, og lille-mandens er på trapperne....så lidt krea sker der da!!!

Var også god ved madgryderne i går. Fik lavet grøntsagsmos (kartofler, blomkål og broccoli), øllebrød og jordbærmos til lille-manden. Så fryseren er fyldt op:-) Irriterende at lave, men SKØØØØØNT bagefter!



I morgen står den på rengøring, men prøver at se om et smut i peters resthal, kan presses ind? Vil meget gerne have fat i noget julestof. Vil sy julesokker til ungerne og så selvfølgelig lidt julepynt!!!

onsdag den 18. november 2009

Ruske regn og vindstød

Så kom november-stormen. Og vi blev da også blæst igennem og en del våde, da vi var ude at handle, ungerne og jeg. Også selvom vi kun skulle gå fra bilen og ind til supermarkedet og tilbage....
Vi er alene hjemme her til aften, ungerne og jeg. Og jeg nyder det.
Vi har rå-hygget, med hjemmebagte boller, brio-togbane, børnemusik i højtaleren og karbad (desværre kun ungerne..) her til aften.
De er nu puttet, jeg har ryddet op, ordnet vasketøj, ordnet efter badet og er SÅ KLAR til at jeg nu skal hygge om og med mig selv. Fodbold tror jeg ikke jeg skal se.

Jeg skal prøve min overlocker, sådan rigtigt! Klippede stof til bukser til ungerne i fredags, men grundet sygdom og en masse kedeligt praktisk, har jeg altså ikke fået syet dem endnu! I aften SKAL det være. Jeg håber ungerne sover, og giver mig fred til det!

Og så har jeg selvfølgelig været i haven og hente lidt ting der var fløjet væk fra terassen, her i stormen. Synes nu altså det er lidt hyggeligt, at det rusker i huset.
Men det kan jeg selvfølgelig også sagtens sige, nu når jeg har læst at den ville toppe her i Nordsjælland omkring kl.20.

Nu vil jeg lave en kop te, tænde lidt sterinlys og starte overlockeren op....

God aften!!

søndag den 15. november 2009

hvor blev weekenden af?

Min weekend har været præget af sygdom og det er tilmed mig selv der har været syg!
Den startede ellers rigtig godt, med at jeg fik prøvekørt overlockeren i fredags, så nu skulle jeg knaldme sy, så der blev klippet ud til et par bukser til hver af småfolkene mens flæskestegen var i ovnen. den blev endnu engang vellykket, selvom den var bedre sidst:-)
I løbet af aftenen mistede jeg min stemme (som i øvrigt ikke er kommet retur endnu) og blev sløjere og sløjere....og kl. 3 natten til lørdag kastede jeg op og fik feber...RIGTIG ØV! Så manden kom på overarbejde, da han var alene om ungerne, der lige pludselig ikke ville sove lige omkring 3.30....så jeg måtte ordne mig selv....

Lørdag tog mine forældre begge unger, manden skulle arbejde, og jeg sov hele dagen....dvs. manden kom lige hjem med lillemanden kl. 19 så han kunne få hans "godnat-bajer" og så sov vi alle videre.....Tøsen blev hos mormor og morfar!

Idag er så gået med barnedåb - jeg skulle være fadder til min nevø (min søsters dreng), så jeg SKULLE være frisk og havde lovet at komme hvis ikke jeg havde kastet op i løbet af natten, så kunne vi jo altid tage tidligt hjem.
Jeg meldte fra til kamp, det er altså MEGET få gange jeg har gjort det. Tror jeg kan tælle det på 1 hånd i "hele min karriere".... men det kunne ikke være anderledes.

Nu er weekenden slut og jeg skulle lige se til mine "blog-veninder" inden jeg går i seng og vupti så har jeg siddet her en time. Det må vist betyde at jeg er ved at være frisk igen!

Godnat

onsdag den 11. november 2009

manden overraskede.....

Jeg har været til tøsehygge hos min søster og min niece (og med de 2 drenge, min lille-mand og min nevø).
Min nevø skal døbes på mandag og i den forbindelse skulle dåbskjolen have broderet navn og dato på. Hvorfor min søster vil have det i, inden han er døbt, forstår jeg ikke. Men det er ikke alt jeg skal forstå og bestemt ikke alt vi skal gøre ens:-)
Min nye veninde har broderet navn og dato på kjolen og det er blevet rigtig flot.

Jeg skriver nye veninde fordi jeg lige har fundet hende, om man så må sige!
Jeg har læst om sko fra bykier.dk på babybusiness.dk og tænkte at jeg ville se et par af sutskoene til min datter, og fandt derfor en salgskonsulent i mit nabolag - ja faktisk 2 veje væk. Og hun er så blevet det jeg vil kalde en ny veninde.
Vi svinger utrolig godt - er kreative begge 2 - hun har bare ført det ud i livet.
Se her
Vi både strikker og syr begge to og så sælger hun altså af det. Så måske jeg bliver inspireret til også at kaste mig ud i det en dag?

Jeg har holdt homeparty (mit første homeparty, faktisk) på bykier-skoene og på blingo-tøj. Egentlig var det på blingo, men der blev solgt flest sko/støvler. Det er altså fantastisk at spare lidt på RIGTIG GOD KVALITET! Så det skal I overveje.

Nå men tilbage til overskriften.

Manden har hjemmearbejdsdag om onsdagen, eller det prøver han på at have.
Og i dag har han gjort forsøget! Og mens jeg har været væk, har han tilmed gjort rent. Hvad giver I??? Jeg er MÅLLØS - og har selvfølgelig husket at rose ham i LANGE BANER....det kunne jo være at det gav pote og han gjorde det igen en dag! Man har vel lov at drømme!!

Nu må jeg hellere komme i gang med aftensmaden - vi skal have boller i karry. Håber jeg er mere heldig med karryen i dag, end jeg var sidst...vi får se!

God aften!

fredag den 6. november 2009

minus-dag

I dag er en minus dag. En dag helt uden overskud til noget som helst. Og var faktisk ved at lukken ned, da jeg tænkte at mine indlæg må jo også godt handle om sådan en dag som i dag. Ikke at der er så meget at sige, andet end at jeg er i underskud - big time. Har ikke sovet ordenligt i 3 nætter nu, fordi lille-manden er ved at få den ene fortand....og lillepigen ikke forstår at hun skal sove hos sig selv, når nu lille-manden sover hos os. Og udover det, så har jeg en kæreste der sover fra det hele og ydermere slet ikke ser rodet/vasketøjet/opvasken mv på samme måde som mig.
Men han er jo også på arbejde og ser det jo ikke. For jeg fikser det jo - normalt.
Pt er overskuddet bare ikke rigtig til det.
Og jeg er sgu irriteret over at jeg skal stå og hænge vasketøj op kl. 23.30 (jeg spillede kamp i går aftes, så smuttede efter aftensmaden) og stå op til en køkken der ligner noget der er løgn. (det gad jeg ikke lige fikse.) Ungernes tøj ligger i hele huset, for kæresten har givet dem nattøj på i sofaen, i sengen og flere steder. (og det må han da godt, men kan han så ikke lige smide tøjet til vask?). Ungerne har også sovet uden sengetøj i nat, for "det kunne han ikke finde" i aftes....øh det ligger såmænd der hvor det ALTID har ligget. Eller er det for dårligt at jeg ikke har lagt nyt frem/lagt nyt på, når nu jeg besluttede at det trængte til at blive vasket og dermed puttede det i vaskemaskinen???
Åh der er meget mere jeg er træt af, men gider ikke blive ved, bliver jo ikke ligefrem i bedre humør af det.
Men nu vil jeg drøne ned og hente min dejlige lille-pige, der jo efterhånden er stor, og nyde hende, indtil hun skal med mormor til gymnastik!

God weekend til jer alle!

torsdag den 5. november 2009

Glad i låget

I dag er jeg glad i låget.

Postmanden er min bedste ven i dag!! Han kom nemlig med hele 2 pakker, som jeg har gået og ventet på, her til morgen.



I den ene var der min fødselsdagsgave fra hele min familie+kæreste. En overlocker. Bernina 700D. Og jeg er lykkelig.
Glæder mig meget til jeg skal lege med den og lære den at kende.



I den anden pakke var der en masse goodies fra Nordhjem. Hvem er det dog der har vist mig det sted?? Det er jo frygteligt, for jeg kan købe det hele. Og en del røg der da også i indkøbskurven den anden dag. Men det er gode ting, synes jeg. Kæresten var sjovt nok ikke helt ligeså begejstret som jeg. Men hvad...


Se lige disse 2 sæt, til lille-pigen og lille-manden. Det er keramik fra Rice (tror jeg de kalder det)! Det er altså fantastisk - og så for kun 25 kr pr. sæt!!!






God dag til jer alle!

søndag den 1. november 2009

heldig

Det har været en god weekend. Og jeg har været heldig.
Heldig fordi jeg har vundet give-a-way hos "Fruens syslerier" - tak for det. Glæder mig meget til at modtaget tasken:-)
Heldig fordi jeg fik lov at være 1 time ALENE på loppemarked. At jeg så godt kunne have brugt manden, da jeg fandt flere møbler som jeg sagtens kunne se i vores hjem...men han ikke kunne sige ja til noget i telefonen....
Heldig fordi jeg fandt 2 skønne skamler til lille-pigen og lille-manden. Sådan 2 gamle med broderet sæde.
Heldig fordi jeg kun gav 25 kr pr stk for dem:-)
Heldig fordi jeg var med lille-pigen og en god veninde og hendes dejlige unger til "Tumlebiller og dansemus" i eftermiddag. Skønt at synge og danse med børn!
Og heldig (og dygtig) fordi vi vandt top-opgør i håndbold i aften. SKØNT!!!

Så jeg håber jeg er heldig natten igennem, så jeg får lov at få sengen alene (lille-pigen) og at lille-manden sover længe (kl.7.00).

Måske jeg skulle have spillet lotto?