Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

mandag den 14. september 2009

Kagemester

ville jeg gerne være. Og jeg plejer nu også at være meget ferm til at bage. Men denne gang har jeg kastet mig ud i et ukendt univers for mig.
En rigtig "konditor-kage" med figurer og marcipan overtræk....

Hvis man deler kagen op, er der noget af den jeg ved jeg kan i forvejen.

Bundene, dem kan jeg bage. Det har jeg gjort før, omend efter en anden opskrift.

Fyldet, har jeg lavet før, omend efter en anden opskrift.

Selve det at samle den, i en form der kan holde, og stille den på køl, minimum 1 dags tid, det er nyt. Så det er jeg spændt på. Og jeg har gjort det endnu mere spændende i den forstand, at jeg har været nærrig. Jeg har ikke ville spendere flere 100 kr på en form dertil, så skal prøve at lave en form ud af pap. Jeg har læst mig til at det skulle fungere.

Marcipan og sugarpaste-overtrækket. DET ER NYT! Det har jeg aldrig prøvet før og det er jeg endnu mere spændt på, end det at samle kagen.

Figurerne. Da det er til lille-mandens barnedåb, har jeg besluttet at kagen skal være blå og at der skal være blå biler på. Det bliver noget af en udfordring at lave de biler.

Så det er 40 % jeg har prøvet før....

Men for lige at gøre det hele lidt mere spændende, så har jeg selvfølgelig ikke været i god tid med at bestille farve og sugarpaste...for slet ikke at tale om at jeg ikke har handlet resten ind.
Men da jeg i weekenden tænkte at nu må jeg hellere bestille og håbe at det er på lager i netbutikken, så blev jeg noget forskrækket. Butikken sender kun tirsdag og torsdag.....UFFA!
Og jeg som troede at jeg egentlig var i "god tid"....
Jeg skr på min ordre at jeg ville hente i Hillerød, for det mente jeg bestemt at jeg læste at man kunne. Men ak, den flinke dame ringede i dag og sagde at der kun var afhentning i Rungsted....
Hun ville finde ud af noget og se om det kunne lade sig gøre at jeg afhentede i Hillerød i morgen.
Så venter spændt på at høre fra hende i morgen.
Vil gerne i gang med figurerne, så jeg ikke får stress.

Håber jeg når det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar