Lidt om Frøkenen

Mit billede
MOR til 2 SKØNNE unger, Lille-pigen fra juli 07 og Lille-manden fra april 09. Når tiden og lysten er til det, strikker og syr jeg gerne, eller laver andre kreative ting, fx. smykker.

onsdag den 30. september 2009

Knaphul

Så sidder jeg her og er sikker på at I DAG bliver jeg færdig med trøjen til lille-mand, mangler kun kant i højreside og i halsudskæringen. Men så er det jeg skal lave knaphuller og selvom jeg har en meget klar fornemmelse for hvordan jeg gør, så bliver det ikke til nogle knaphuller. Så jeg piller op og hvor finder jeg så hjælp kl. 23.30??? Kan jo ligesom ikke ringe til min mor, svigermor eller for den sags skyld min farmor, på denne tid. Og jeg er altså nybegynder, så selvom jeg læser opskriften igen og igen, så forstår jeg det ikke. Jeg har jo gjort som der står, men der er ingen huller....
Efter at jeg forgæves kiggede i min gamle "politikens stikkebog", er jeg nu gået på nettet og gået direkte på www.drops.se, da opskriften er derfra. Og efter lidt søgen, sørme om ikke der var en video!!! Nu forstår jeg! Jeg har jo ikke gjort som der står i opskriften....men næsten...har bare lige glemt at slå om, så forstår jeg jo bedre at jeg synes der manglede en maske... nå men jeg har slet ikke tid til at sidde her. Må ind og strikke knaphuller....glæder mig SÅ MEGET til at se trøjen færdig.
Og til at se om lille-manden overhovedet kan passe den?

torsdag den 24. september 2009

RIGTIG KRAMMER

Endnu engang har mor her været til træning og ungerne er blevet passet. Og det er rigtig dejligt at det kan lade sig gøre.
Sagen er bare den at Lille-pigen har besluttet sig for at savne sine forældre mere end mest, og dermed er MEGA-ulykkelig når hun skal puttes af andre (og i dag ca. en time inden....). Faren kom dog tidligere hjem og det gik vist meget godt. Altså lige indtil jeg kom hjem! Så ville hun slet ikke sove. Ja jeg er faktisk i tvivl om hun overhovedet var faldet i søvn?
Men da jeg kom ind til hende og tog hende op, for at få og give et kram, så gav hun mig en RIGTIG KÆMPE KRAMMER. Sådan en hvor hun ville blive hængende på mig, hvis jeg slap, fordi hun både holdt fast med arme og ben. FANTASTISK dejligt!
Der smeltede mit hjerte, selvom kl var ALT for sent til den unge dame....der nu sover dejligt!

Hun burde også være godt træt, efter alle indtrykkende i vuggestuen. Vi har været på besøg i dag. Det der startede med at hun nærmest ikke ville med ind, endte med at vi næsten ikke kunne få hende med hjem. Hun gik midt ind i rundkredsen, da de sad og sang, og ville være med. Hun legede og legede og havde slet ikkel lyst til at gå videre. Og legepladsen var jo det rene slaraffen-land. Jeg er ikke i tvivl om at hun bliver glad for at gå der. Men jeg er spændt på hvor hurtig indkøringen kommer til at gå! Det bliver spændende!

søndag den 20. september 2009

Debut og kreation

I weekenden fik jeg debut. Jeg lavede min første kage med overtræk og figurer. Dvs. bilerne fik jeg hjælp til, men resten er "min kreation"! Jeg er meget tilfreds. Men ikke med lagkage-bundene. Jeg synes de var for tørre. Tror de var blevet for høje. så det må jeg lige huske til en anden gang. Men jeg fik meget ros for den og det lapper jeg i mig:-)


Og så fik jeg syet kjole. Den blev jeg også virkelig tilfreds med. Se venligst bort fra rod og mine "flotte" sko.

onsdag den 16. september 2009

Planlægning, planlægning, planlægning.

Det er simpelthen kode-ordet hos mig pt. Som sagt skal vi holde barnedåb på søndag og der er lige lidt ting vi (læs jeg) skal nå inden.
Jeg har sådan set styr på det hele....lige pånær mit eget tøj! Har en eller anden ide om at jeg skal have noget blåt på, når nu det er lille-manden der skal dåbes....men måske kan lilla bruges.
Synes ikke jeg har noget i skabet der kan bruges (og som ikke har været luftet før...hvem f..... har også opfundet det med at vi tøser ikke kan have det samme på igen....nogle gange gad jeg sku godt være mand....!!!??? og alligevel ik). Har ikke råd til at købe nyt - det er hårdt at være på barselsdagpenge. Så lurer lidt på tanken om at sy noget. Er faktisk blevet lidt inspireret af Lis fra "karlssons kludeskab". Hun viste en kjole i går, som jeg synes var rigtig kær. Så måske jeg kaster mig ud i sådan en. Hvis altså jeg kan få presset det ind.

Fandt ud af i dag at min nabo laver kager ala den kage, jeg prøver at kaste mig ud i til barnedåben på søndag. Havde jeg vidst det, havde jeg da bestilt en hos hende.
Var selv hos kagekompaniet og hente varer i går. Og sørme om ikke postmanden bankede på i morges med en pakke derfra. Men til en anden, på min adresse. Det var et mega langt navn og jeg genkendte slet ikke min nabo i det navn. Så jeg tænkte at kagekompaniet var kommet til at blande mig og en anden kunde sammen, da postmanden fik den med igen. Jeg nåede dog lige at se at der stod "haster, skal lev. onsdag" på den. Så jeg ringede til kagekompaniet og fortalte at pakken var røget retur, da jeg tænkte at der stod en og virkelig manglede varerne.
Her i eftermiddag kom min nabo så på besøg, og fortalte at det var hende der skulle have haft varerne. Nu håber vi så at de kommer i morgen.
Og nu ved jeg så hvor jeg kan gå hen, hvis kagen driller......

tirsdag den 15. september 2009

ØV ØV

Har været træning og blev ikke udtaget til 1. holdet. Og forståeligt nok, har jo lige været gravid. Men det er altså aldrig fedt at blive sorteret fra. Så skal lige fordøje den. Også selvom jeg godt vidste at jeg ikke ville være på 1. holdet i 1. omgang.
Jeg må bare give den en skalle, og så må vi se hvornår det belønner sig.

Er ellers ret stolt af mig selv. Løb 4,2 km på 22 min i dag, inden træning. Det er da meget godt. Mig som hader at løbe. Så nu er jeg blevet helt hooked på at løbe noget mere. Det er nemlig også formen der har en del af skylden for at jeg ikke er med på det eftertragtede 1. hold. Men det er lige med at finde tiden til at løbe med 2 små bavianer og en mand der er meget væk hjemmefra.
Måske jeg skulle få ordnet den løbejogger vi har stående i skuret, så er der da mulighed for at en af bavianerne kan komme med....og så kan jeg ikke bruge det som undskyldning.

Lille-pigen er blevet passet af mormor i dag. Lille-manden bliver stadig ammet, så han er med mor til træning. (tøserne elsker at han er med og ligger og griner til dem, når de kigger ned i barnevognen!!)
Sagen er den at lille-pigen er ved at være meget bevidst om at hun bliver passet og er begyndt at savne os forældre noget så forfærdeligt. Mest mig. Det betyder at hun (både når det er far og mormor) stortuder og samtidig peger på det nærmeste billede af mig, lige inden hun skal sove. Som for at fortælle at "mor skal putte mig!!". Og i dag var ingen undtagelse. Faktisk var hun så mor-syg at hun tog en af mine sommer-sandaler med i seng og gud-hjælpe-me om ikke hun lå og holdte fast i den, da faren kom hjem.....
Uh det gør ondt i en mors hjerte at tøsen har været SÅ KED af det. Så i morgen står den på mor-tøse-hygge.....skal lige finde ud af helt præcis hvad vi skal....

Har hentet sager til at lave kage-overtræk og figurer, og farve. Det bliver så spændende! Mon jeg kan finde ud af det?

Og skal også lige have lavet bordkort. Jeg har købt sten der skal males og når det er tørret, skal der skrives navne på .... glæder mig allerede til at komme i gang og ikke mindst til at se det færdige resultat.

mandag den 14. september 2009

give-a-way hos Rappedikke

Bare jeg bliver den heldige vinder:-)
(Tryk på overskriften for at komme til Rappedikke)

Kagemester

ville jeg gerne være. Og jeg plejer nu også at være meget ferm til at bage. Men denne gang har jeg kastet mig ud i et ukendt univers for mig.
En rigtig "konditor-kage" med figurer og marcipan overtræk....

Hvis man deler kagen op, er der noget af den jeg ved jeg kan i forvejen.

Bundene, dem kan jeg bage. Det har jeg gjort før, omend efter en anden opskrift.

Fyldet, har jeg lavet før, omend efter en anden opskrift.

Selve det at samle den, i en form der kan holde, og stille den på køl, minimum 1 dags tid, det er nyt. Så det er jeg spændt på. Og jeg har gjort det endnu mere spændende i den forstand, at jeg har været nærrig. Jeg har ikke ville spendere flere 100 kr på en form dertil, så skal prøve at lave en form ud af pap. Jeg har læst mig til at det skulle fungere.

Marcipan og sugarpaste-overtrækket. DET ER NYT! Det har jeg aldrig prøvet før og det er jeg endnu mere spændt på, end det at samle kagen.

Figurerne. Da det er til lille-mandens barnedåb, har jeg besluttet at kagen skal være blå og at der skal være blå biler på. Det bliver noget af en udfordring at lave de biler.

Så det er 40 % jeg har prøvet før....

Men for lige at gøre det hele lidt mere spændende, så har jeg selvfølgelig ikke været i god tid med at bestille farve og sugarpaste...for slet ikke at tale om at jeg ikke har handlet resten ind.
Men da jeg i weekenden tænkte at nu må jeg hellere bestille og håbe at det er på lager i netbutikken, så blev jeg noget forskrækket. Butikken sender kun tirsdag og torsdag.....UFFA!
Og jeg som troede at jeg egentlig var i "god tid"....
Jeg skr på min ordre at jeg ville hente i Hillerød, for det mente jeg bestemt at jeg læste at man kunne. Men ak, den flinke dame ringede i dag og sagde at der kun var afhentning i Rungsted....
Hun ville finde ud af noget og se om det kunne lade sig gøre at jeg afhentede i Hillerød i morgen.
Så venter spændt på at høre fra hende i morgen.
Vil gerne i gang med figurerne, så jeg ikke får stress.

Håber jeg når det!

lørdag den 12. september 2009

Loppemarked

Så er bilen pakket og jeg er næsten klar til at tage afsted. Skal dog lige sove først!
Min veninde har booket en stand på Gentofte Loppemarked, hvor vi skal sælge ud af vores ting.
Og jeg kan kun anbefale at gøre det.

1. det er dejligt at få tømt ud i skabene, for det der ikke bliver brugt, men blot fylder.
2. det er dejligt at få plads til nye ting, når der er tømt ud i skabene
3. det er dejligt at kunne spæde lidt til lommepengene (barselsdagpengene rækker overhovedet ikke til lommepenge)
4. det er dejligt at tilbringe en halv søndag i skøn venindes selskab
og jeg kunne blive ved.

Nu håber vi bare på godt vejr, også selvom jeg HAR pakket regnjakken og påtænker at tage mine nye røjser fra Ilse Jacobsen på. Ja jeg fik simpelthen røjser i helt alm. mandags gave, af min kære kæreste.

Slet ikke tosset.

Vi kom forbi en butik hvor de havde dem, og jeg synes altså de er fede, omend dyre. Men tænkte at jeg snart har fødselsdag, så det kunne da være et ønske. Så mig ind og prøve størrelse og farve. Og så er det at min kæreste prøver at få et godt tilbud, hvis vi købte dem med det samme. Jeg havde jo sagt at jeg blot skulle prøve for at ønske mig dem i fødselsdagsgave.
NÆ NEJ, det ville den irriterende dame slet ikke høre tale om! For som hun sagde, "så kan man jo ikke give rabat, hvis man skal føre butik".

Meget kunne hun have sagt og bildt mig ind, men måden hun gjorde det på, fik mig simpelthen til at føle mig som en 5-årig. Hun var så nedladende, i hendes måde at tale til os på.
Så vi gik bare.

Hjem kommer kæresten så et par timer senere, men et par støvler, magen til dem jeg prøvede....og jeg udbryder straks (vel at mærke inden jeg har pakket dem ud. Kunne se hvad det var....) "købte du dem alligvel?". Ja det gjorde han, men ikke hos den irriterende dame!
Nej han kørte 10 km længere, og købte dem i en anden butik af en sød dame:-)

Tænk, hvis den irriterende dame, ikke havde været irriterende, så havde hun måske solgt et par røjsere på en solskinsdag. (Synd for hende, men skønt for mig at jeg fik et par røjsere! )

Selv med nye røjsere, håber jeg alligevel på solskin igen i morgen!

fredag den 11. september 2009

Barnedåb

Nu nærmer tiden sig, der er kun lidt over en uge til barnedåben. Men i dag er jeg kommet et skridt nærmere. Borddækning (minus servietter...) er købt ind og jeg tror faktisk at det bliver godt! Fik også købt tøj til lille-manden (som han skal have på efter kjolen) og købte også bånd til kjolen. Er dog ikke sikker på at det bliver det. Skal lige have det afprøvet i et af ærmerne. Og så skal kjolen lige vaskes og stryges....
Men som sagt kom jeg et skridt nærmere, så nu mangler jeg "kun" serviette, kagen og så mig selv. Kan ikke helt finde ud af hvad jeg skal have på. Ville gerne have nyt (hvornår vil man ikke det), men barsels-dagpenge er ikke ligefrem noget jeg bliver rig af, så det bliver det nok ikke til. Så tænkte jeg på at sy noget nyt - men hvornår skal jeg nå det? Må lige lave en plan her i weekenden.

Har været til gymnastik med lille-pigen her til eftermiddag. Det var super godt, vi var ikke så mange, men det skal nok komme. Og tøsen var VILD med det. Næsten ikke til at få med hjem igen! Så det skal nok blive en succes!!!

Har faktisk taget strikketøjet frem, for nu skulle det være. Gik også igang, men tabte så en maske...hvad f..... gør man så? Jeg er total lost, og alt for langt i arbejdet til at jeg kan starte forfra. Så må nok lige have hjælp af min mor eller farmor, hvis ikke en af jer kommer mig til undsætning først? Ved slet ikke om man kan forklare hvordan man finder en tabt maske, i blogland....det må være et forsøg værd, hvis I altså vel at mærke ved hvordan man gør??!!

God weekend

torsdag den 10. september 2009

Endelig vuggestue!!!! :-)

Så skete det endelig. Vi har fået plads til lille-pigen i vuggestue, fra 1. okt. Det bliver så fantastisk for hende, og sjovt at se hvor meget hun vil udvikle sig ved det. Når jeg skrive det, mener jeg både motorisk og sprogligt. Hun har ikke så meget sprog endnu, nogle vil mene intet, men vi synes da at vi til tider kan forstå, hvad hun siger. Men det er nok en mor-far ting. Rent motorisk er hun måske en smule efter sine jævnalderene (??), da hun først kravlede da hun var 1 år og gik da hun var 18 mdr, dette skyldes at hun er hypermobil og dermed tager nogle ting altså lidt tid. Men det skal nok komme! Og så skal det altså heller ikke lyde som om der er noget galt med hende, for det er der ikke. Hun er helt normal, bare hypermobil!
Men sjovt det bliver det, at følge hende, i hendes snart nye hverdag, som vuggestue-barn.

Og så skal vi snart holde barnedåb. Alt er næsten klar, jeg skal bare lige have 100% styr på menuen og ikke mindst på den kage jeg har tænkt mig at lave. Jeg vil simpelthen kaste mig ud i at prøve at lave en "konditor"-kage...har fundet nogle blogs, hvor jeg har hentet inspiration. Så det bliver spændende om jeg kan finde ud af det!

onsdag den 2. september 2009

Ønskeliste

Har siddet hele aftenen og ledt efter ønsker til min søns barnedåb. Synes jo ikke vi mangler noget, og kan forstå på mødregruppe, veninder og familie at det heldigvis er meget normalt, at man har det sådan når man får nr. 2 (el flere). Og det gør ikke mig noget at vide at jeg er normal...:-) Synes det er rigtig svært, men synes jeg er kommet frem til nogle meget gode ønsker, der er lidt anderledes end de tradionelle, som vi selvfølgelig også ønsker os!!! Så har fået tilføjet sansegynge, bøger, spændende legetøj som vi ikke har i forvejen - og fandt en fed lampe, hvori man kan sætte børnenes tegninger, photos eller hvad man nu har lyst til at lampeskærmen skal indeholde, i, så det bliver en meget personlig lampe. Og sådan noget elsker jeg.

Havde egentlig de bedste intentioner om at skulle strikke videre på en trøje, jeg er ved at strikke til lillemanden. Min første. Har kun strikket tæpper, babysokker og bamser før, men tænkte at nu skulle det være. Og NU skal jeg se at blive færdig med den, hvis altså han skal kunne passe den...den dreng vokser og vokser. Er meget spændt på om han overhovedet kan være i dåbskjolen?? Vi får se. Faktum er at jeg heller ikke nåede det i dag. Så lad os håbe på at jeg når lidt i morgen...mange bække små kan, i dette tilfældet, ende ud i en trøje....

Her på falderebet skal jeg lige huske at linke til et par sider, som jeg faldt over, hvorpå der er give-a-way på de flotteste flotteste kreative sysler.
http://fruenssyslerier.blogspot.com/ her er der super flotte hårspænder, som jeg ville elske at eje et af.
http://karenklarbaeksverden.blogspot.com/2009/08/give-away-hjlp-med-farver-og-vind.html her er der rigtig flotte armbånd - jeg vil blive rigtig glad for et i mørkelilla:-)

Åh hvem der bare var heldig!